
Danske børsnoterede selskaber vil have foden inden for på det amerikanske børsmarked, og et stigende antal får en såkaldt skyggenotering i USA for at tiltrække de amerikanske investorer.
Medicinalkoncernen ALK-Abelló kan sandsynligvis snart tilslutte sig den gruppe. Det skriver Berlingske.
Årsagen til overvejelserne er, forklarer Per Plotnikof, som er investor relations-chef hos ALK-Abelló, at selskabets overordnede strategi er meget rettet mod netop USA i øjeblikket. ALK-Abelló venter blandt andet at komme med flere vigtige nye produktlanceringer inden for de kommende år, og ønsker derfor at øge eksponeringen mod de amerikanske investorer.
Partner i Impact Communications, der rådgiver danske virksomheder om amerikansk notering, Michael Steen Knudsen, peger også på eksponeringen som en klar fordel ved en notering i USA.
Han fortæller over for Berlingske, at der findes en række amerikanske investorer, som kun må handle i aktier nomineret i dollar. Men også de private investorer vil få nemmere ved at investere, når de slipper for besværlighederne og de højere omkostninger ved at have aktier liggende i udenlandske depoter.
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.