
I morgen fremlægger Lundbeck halvårsregnskab, og den anledning har Alm. Brand Markets brugt til at løfte selskabets kursmål til 145 kr. mod tidligere 130 kr. Det anbefales fortsat at købe aktien.
Forud for regnskabet anbefaler Alm. Brand Markets investorerne at holde nøje øje med toplinjevæksten, når de gennemgår Lundbecks tal. Og selv om Lundbecks resultater i 2014-15 trods toplinjevækst fortsat vil være under "markant pres", så ser Alm. Brand Markets stor værdi i selskabets pipeline.
"Med offentliggørelsen af en Alzheimer-partner (Otsuka) er den største2013-kurstrigger ude af aktien. Vi ser dog fortsat flere væsentlige nyheder på et års sigt. Brintellix bivirkningsdata samt USA-godkendelse er de to væsentligste. Eventuelt første fase III-headline-data på OPC 37412 (Brexpiprazole)," skriver Lundbeck-analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets i en analyse.
Han venter ingen justering af Lundbecks forventninger og mener, at det væsentligste element i de fremadrettede meldinger er, hvornår og hvor hårdt salget af Ebixa rammes af generisk konkurrence på markedet.
Mere fra MedWatch
Bavarian Nordic har fundet en amerikansk produktionspartner
Den amerikanske regering har allerede købt millioner af doser af Bavarian Nordics vaccine mod abekobber, og for at kunne honorere forventeligt mange flere ordrer fra den kant, har det det danske selskab fundet og allieret sig med en amerikansk produktionspartner, ligesom man er på udkig efter kontraktproducenter i resten af verden også.
GN vil søge om tilladelse til at sælge flagskib som otc-produkt
Dagen efter, at FDA, de amerikanske sundhedsmyndigheder, meldte sig klar med de endelige retningslinjer for salg af høreapparater i håndkøb, går GN Hearing nu i offensiven ved som det hidtil eneste danske selskab at ville søge om registrering af et af sine flagskibsprodukter - høreapparatet Jabra Enhance Plus som otc-produkt.