Biotekselskab indgår endnu en milliardaftale

Et amerikansk biotekselskab har for anden gang på en måned indgået en samarbejdsaftale, som kan indbringe virksomheden milliarder i milepælsbetalinger – denne gang med en amerikansk storaktør.
Foto: Array/ PR
Foto: Array/ PR

Array BioPharma har indgået et strategisk samarbejde med Celgene Corporation angående et præklinisk udviklingsprogram rettet mod betændelsessygdomme. Det oplyser det amerikanske biotekselskab i en pressemeddelelse.

Ifølge aftalen modtager Array 11 mio. dollar upfront, mens Celgene får en eksklusiv licensoption på en række kandidater fra udviklingsprogrammet. Herudover kan Array modtage op til 376 mio. dollar i milepælsbetalinger, samt royalties af salget af markedsførte produkter fra samarbejdet. Dermed kan aftalen beløber sig til mere end 2 mia. danske kroner.

Men Array BioPharma er ikke ubekendte med samarbejdsaftaler i denne størrelsesorden.

Tidligere på måneden indgik man således et kræftsamarbejde med det nystartede medicinalselskab Loxo Oncology. Denne aftale havde potentiale til at indbringe biotekvirksomheden 434 mio. dollar – eller små 2,5 mia. kroner. Herudover fik man også en aktieandel i det nystartede selskab.

 Opstartsvirksomhed og biotekselskab i kræftaftale 

Og det har generelt set været en travl måned for Array. I sidste uge kunne man således også melde om positive fase 2-resultater fra et studie med en lægemiddelskandidat til behandling af allergisk astma.

 Biotekselskab scorer klinisk succes med astmamedicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også