Analytiker: Høreapparat-tal giver spændende udsigter

"Pludselig viser Europa og Tyskland tegn på liv," siger ABG-analytiker om verdens største høreapparatdistributørs resultater for kvartalet.
Foto: Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe
Af Ritzau Finans

Regnskabet fra den italienske høreapparatsdistributør Amplifon ser godt ud, og det giver spændende udsigter for de danske høreapparatproducenter GN Store Nord og William Demant. Det mener analytiker Morten Larsen fra ABG Sundal Collier.

Den italienske distributør formåede lige netop at hive omsætningen over niveauet fra første halvår af 2012 på trods af et meget svært første kvartal, der blandt andet var hårdt ramt af nye tilskudsordninger til høreapparater i Holland.

"Pludselig viser Europa og Tyskland tegn på liv. Udviklingen har været spektakulær," siger Morten Larsen til Ritzau Finans om udviklingen i Tyskland.

Amplifons omsætning i Tyskland var 22 pct. højere i andet kvartal i 2013 end i andet kvartal af året før - efter en nedgang på 19 pct. i første kvartal.

Morten Larsen identificerer et direkte link mellem Amplifon og GN, der er leverandør til Amplifon. Men regnskabet er også positivt for WDH, da det giver indikationer for hele markedet. WDH er særligt en vigtig spiller på det tyske marked.

Udenfor Europa identificerer analytikeren en acceleration på det amerikanske marked, der dog var varslet af statistikker fra høreapparatforeninger, og samtidig knap så voldsom, da USA ikke oplevede samme nedgang som det europæiske marked i første kvartal.

"Man vidste godt, at USA var på vej tilbage, men vækstraterne har været stærkere i andet kvartal end i første. Den amerikanske volumen lå ret stille i første kvartal, men steg 5 pct. i andet kvartal, siger Morten Larsen til Ritzau Finans.

 Høreapparat-distributør havde godt kvartal 

 Høreapparatproducenter følger medicinsk udvikling tæt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også