MedWatch

Høreapparat-distributør havde godt kvartal

Tyskland og Schweiz hjalp verdens største høreapparatdistributør med at komme godt igennem andet kvartal.

Foto: WHD

Italienske Amplifon, verdens største høreapparatdistributør, havde lige netop held til at hive omsætningen i første halvår op over niveauet for første halvår af 2012, godt hjulpet på vej af gode resultater i Schweiz og Tyskland i andet kvartal.

Selskabet var i første kvartal presset af sløje markedsforhold og har blandt andet lidt under lavere offentlige tilskud i Holland og Schweiz, ligesom tilfældet også har været for de store høreapparatproducenter.

"Den svære hollandske markedssituation har haft en alvorlig indflydelse på gruppens lønsomhed, der blandt andet er blevet straffet af vores reducerede overskudsgrad i Asien," står der i regnskabet.

Tysk succes

Det tyske marked har til gengæld budt på et opsving for Amplifon i andet kvartal. Her steg omsætningen hele 22 pct. i andet kvartal i forhold til samme periode af 2012 - efter et svagt første kvartal. Det samme er tilfældet i Schweiz, hvor omsætningen steg 9,8 pct. i andet kvartal i forhold til andet kvartal i 2012, men var hårdt ramt af ændringer i de offentlige tilskud i første kvartal.

Omsætningen endte samlet på 409,2 mio. euro i første halvår af 2013, en marginal stigning i forhold til omsætningen på 407,4 mio. euro i første halvdel af 2012, skriver Bloomberg News. EBITDA-resultatet faldt knap 11 pct. og endte på 55,3 mio. euro i forhold til et resultat på den post på 62,3 mio. euro i 2012.

Nettoresultatet landede på 3,4 mio. euro efter et fald fra 13,6 mio. euro i første halvår af 2012. Overskuddet er næsten elimineret af finansielle omkostninger på 6,8 mio. euro i forbindelse med tilbagebetaling af et syndikeret lån.

"Vi er tilfredse med at have lukket første halvår med stigende omsætning og en solid, hårdfør forretning, også i Europa," skriver Amplifons administrerende direktør, Fraco Moscetti, i regnskabet.

 Høreapparatproducenter følger medicinsk udvikling tæt 

 Analytikere: Ser ikke høremedicin som konkurrent

 WDH-chef: God modtagelse af ny produktserie

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 21

Et udbrud af abekopper giver travlhed hos Bavarian Nordic, der har opjusteret forventningerne til året efter stort salg. Og så har to markante danskere forladt deres stillinger hos Pfizer og Ascendis. Gik du glip af noget?

Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg

Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier