Øget amerikansk venture-appetit på sundhedsområdet

En ny rapport fra CB Insights viser, at venture investeringer i den amerikanske sundhedsindustri er steget markant i det forgangne kvartal, mens udviklingen for venture kapital-industrien som helhed er knap så opløftende.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Amerikanske venture kapitalister har haft et godt øje til landets sundhedsindustri i det forgangne kvartal, til trods for at den samlede venture-aktivitet har været dalende. Det er den overordnede konklusion i en ny industri-rapport fra CB Insights.

Efter at have vokset støt siden Q4 2011 faldt den samlede venture-aktivitet således fra 841 aftaler i første kvartal af indeværende år til 807 i Q2.

I forhold til værdien på disse aftaler ser man en marginal forøgelse sammenlignet med kvartalet inden. Den samlede værdi er således steget fra 6,9 til 7,0 mia. dollar. Det er dog stadig et fald på 14 pct. i forhold til samme periode i 2012, hvor værdien var på 8,1 mia. dollar.

Foto: CB Insights
Foto: CB Insights

Og når det gælder exits, er der også problemer at spore for venture kapitalisterne. Antallet af fusioner og opkøb er faldet fra 114 i Q2 2012 til 105 i det forgangne kvartal. Til gengæld kan man glæde sig over, at antallet af børsintroduktioner (IPOs) er steget markant – fra henholdsvis 12 og 9 i Q2 2012 og Q1 2013 til hele 22 i Q2 2013.

Dette lille plus i det overordnede billede er primært drevet af selskaber inden for sundhedsindustrien. Af de 22 nye børsnoterede selskaber, som havde modtaget venture-investeringer, begik halvdelen sig nemlig indenfor sundhedsområdet – til sammenligning var der kun 4 i årets første kvartal.

Foto: CB Insights
Foto: CB Insights

Og det samlede billede er også yderst positivt, og CB Insights stiller sågar det retoriske spørgsmål i sin gennemgang af rapporten, om sundhedsindustrien mon kan have set sit bedste kvartal nogensinde.

Industrien oplevede nemlig en markant forøgelse af både antallet af aftaler og disses samlede værdi i forhold til både Q2 2012 og Q1 2013, hvor man registrerede henholdsvis 1,53 mia. dollar gennem 142 aftaler og 1,47 mia. dollar gennem 141 aftaler. I Q2 2013 var det steget til 1,81 mia. dollar gennem 151 aftaler.

Foto: CB Insights
Foto: CB Insights

Og selvom både antallet af aftaler og den samlede værdi var større i Q4 2012, så er antallet af tidlige investeriger i sundhedsindustrien det største i de seneste 5 kvartaler, oplyser CB Insights.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også