Nordea meget positiv på Genmab

Den nordiske storbank løfter nu kursmålet på Genmab-aktien med hele 24 pct., fordi man ser gode muligheder i både Arzerra som følge af nye resultater og i pipelinen.
Foto: Genmab/PR
Foto: Genmab/PR
Af Ritzau Finans

Nordea løfter sit kursmål for Genmab-aktien til 272 kr. fra tidligere 219 kr., mens anbefalingen "stærkt køb" fastholdes. Særligt positive resultater med kræftmidlet Arzerra i kombination med kemoterapi vækker opsigt hos Nordea.

"De meget positive resultater med Arzerra reducerer risikoen i aktien betydeligt, og det er med til at vi hæver kursmålet for Genmab," siger Jesper Bamberger, aktierådgiver hos Nordea, til Ritzau Finans.

Samtidig fremhæver banken Genmabs præsentation af Daratumumab, der stadig er i udvikling, ved den såkaldte ASCO-konference som en faktor for, at anbefalingen "stærkt køb" fastholdes, idet det giver Genmab pæne muligheder i forhold til sin pipeline.

"Daratumumab bliver fremhævet som et af de mest interessante kommende midler på den hylde," siger Jesper Bamberger.

Genmab-aktien, der er steget med omkring 170 pct. i år, løftes med 1,6 pct. til 209,50 kr. torsdag formiddag.

 Genmab-topchef: "Vi har en potentiel blockbuster i Arzerra"

 Storbank: Nye studier er lovende for Genmabs salgspotentiale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også