Marihuana kan være gavnligt mod diabetes

Nye studier viser, at marihuana-brugere har et markant lavere niveau af faste-insulin og mindre tilbøjelighed til at være insulinresistente.

Det kan vise sig at være gavnligt at bruge marihuana i kampen mod diabetes.

I hvert fald viser resultater fra et studie offentliggjort i tidsskriftet The American Journal of Medicine, at marihuana-brugere havde et markant lavere niveau af faste-insulin og mindre tilbøjelighed til at være insulinresistente end ikke-brugere af marihuana, hvilket kan få stor betydning for kontrol af diabetes.

Det skriver Dagens Medicin.

Faste-insulin er det insulin-niveau, man måler om morgenen før det første måltid.

Tidligere studier har vist en lavere forekomst af fedme og diabetes blandt marihuanabrugere, men dette studie er det første, der undersøger påvirkningen af marihuana på insulin og blodsukkerniveauet.

Der ser ligeledes ud til at være en meget umiddelbar effekt. De, der havde taget marihuana inden for den seneste måned havde lavere niveauer af faste-insulin, en bedre insulinfølsomhed og højere niveauer af HDL kolesterol i forhold til dem, der aldrig havde taget marihuana og ligeledes i forhold til dem, der havde taget marihuana for længere tid siden. HDL-kolesterol kaldes tit "det gode kolesterol", fordi højt HDL-kolesterol har vist at beskytte mod hjerte- og karsygdom.

 Ny viden om hash kan føre til nye lægemidler

 Marihuana-medicin forsøger godkendelse i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også