Novo Nordisk Fonden skruer op for hanerne

Her går det godt - og derfor skal forskerne have flere hundrede mio. kr. mere årligt , hedder det fra Novo Nordisk Fonden. Se største bevillinger 2012.

I kølvandet på de gode økonomiske resultater i Novo Gruppen skruer Novo Nordisk Fonden nu for alvor op for hanerne og øger udbetalingerne til især forskningsstøtte med flere hundrede millioner kroner.

Det fremgår af årsrapporten 2012 for fonden, hvor milliarderne vælter ind fra Novo A/S, der kontrollerer Novo Nordisk og Novozymes og har en række betydelige aktieposter i en lang række selskaber i ind- og udland.

”Som følge af den positive udvikling i de økonomiske resultater for selskaberne i Novo Gruppen, er fonden i stand til at øge sine årlige uddelinger markant de kommende år,” skriver ledelsen i årsrapporten og tilføjer:

”Derfor har fondsbestyrelsen besluttet, at den samlede årlige udbetaling skal nå DKK 850-900 mio. i 2014.”

Knap en halv mia. kr. udbetalt i 2012

Udbetalingerne fra fonden har været støt stigende de seneste 10 år, men med den nye udmelding er der tale om et tigerhop fremad:

I 2012 udbetalte fonden sit hidtil højeste beløb på 484 millioner kroner. Et andet beløb, som fonden fremhæver, er bevillinger. Da nogle bevillinger strækker sig i op til 10 år, udbetales hele støtte beløbet ikke på én gang i det år, den er bevilget, men løbende over flere år. I 2012 bevilgede fonden 960 mio. kroner.

”Fonden har modtaget og behandlet mere end 1200 ansøgninger, hvoraf 255 har modtaget en bevilling fra Novo Nordisk Fonden,” hedder det i årsrapporten.

De tre største bevillinger i 2012 er:

*286 mio. kr. er uddelt ”i fri konkurrence” af fondens komitéer og udvalg i form af projektstøtte, forskningslederprogrammer, stipendier, symposier og hæderspriser.

*411,25 mio. kr. er bevilget til Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ved DTU.

*201,88 mio. kr. er gået til Dansih Diabetes Academy ved Odense Universitetshospital.

 Novo-formue tæt på 174 mia. kr.

 Novo parat til milliard-investeringer

 Sådan investerede Novo A/S i 2012

 Scheibye: Det her bliver Novo Nordisk Fondens strategi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også