Novo-konkurrent for retten i USA
Amerikanske Jack Cooper er diabetiker. Han tog gennem to år diabetesmidlet Actos. Og nu hævder han, at japanske Takeda, der står bag midlet, ikke informerede tilstrækkeligt om, at medicinen kunne forårsage blærekræft.
Jacko Cooper blev diagnosticeret med blærekræft i november 2011, og han har lagt sag an mod Asiens største medicinalselskab.
Jury-udvælgelsen begynder ifølge Bloomberg i dag ved en domstol i Los Angeles.
Blockbuster i tusindvis af retssager
Retssagen kommer en måned, efter at Takeda fik FDA's godkendelse af Nesina, en ny diabetesmedicin der skal erstatte Actos, som mistede patentbeskyttelse sidste år.
Actos var engang verdens bedst sælgende diabetesmiddel. Salget toppede i regnskabsåret, der sluttede i marts 2011, med 4,5 mia. dollar og tegnede sig for 27 procent af selskabets omsætning på det tidspunkt.
Takeda står over for i alt mere end 3.000 retssager i USA med samme udgangspunkt som Cooper-sagen.
Takeda skærer kraftigt i danske stillinger
Tre nye diabetesmidler godkendt i USA
Relaterede artikler:
Tre nye diabetesmidler godkendt i USA
For abonnenter