Japansk gigant køber amerikansk biotek
Takeda og Envoy Pharmaceuticals meddeler i dag, at japanernes amerikanske datterselskab Takeda American Holdings opkøber Envoy. Det skriver Herald Online.
Takeda American Holdings opkøber 100 pct. af egenkapitalen i Envoy til et samlet beløb på op til 140 mio. dollar i up-front og milepælsbetalinger. Og det forventes, at handelen bliver færdiggjort i løbet af de næste par dage.
Med opkøbet af biotekvirksomheden kommer Takeda til at råde over Envoys unikke bacTRAP-teknologi, som kombinerer innovativ genteknologi med molekylær biologi til at udtrække proteinproducerende komponenter fra bestemte celler.
Stort potentiale
Teknologien er især brugbar i hjernen, hvor der findes mange hundrede celletyper, som kan bruges i terapiområder udenfor centralnervesystemer.
Takeda har været involveret i Envoy siden 2009, hvor virksomhedens venture-arm investerede i biotekfirmaet.
”Siden vores investering i 2009 har det stået klart for os, at Envoys videnskabelige ekspertise kombineret med deres vision for brugen af bacTRAP-teknologien udviser stort potentiale i forhold til at skabe og udforske højst innovative mål indenfor en række terapiområder,” siger Paul Chapman, som er leder af afdelingen for medicinsk forskning i Takeda, ifølge hjemmesiden.
Relaterede artikler:
Takeda opkøber amerikansk vaccinevirksomhed
For abonnenter