Japanske Takeda køber URL Pharma for 800 mio. dollar

Japanske Takeda Pharmaceutical Company blev onsdag enige med URL Pharma om at købe virksomheden for 800 mio. dollar, samt mulige fremtidige betalinger baserede på, hvordan virksomheden præsterer.
oversat af Martin Petersen

Aftalen er den seneste i en række af transaktioner fra japanske virksomheder, som forsøger at øge deres tilstedeværelse i Europa og USA.

Sidste måned opkøbte Asahi Kasei den amerikanske medicovirksomhed  Zoll Medical  for 2,2 mia. dollars, og tidligere på året købte Sumitomo Mitsui Financial Group firmaet RBS Aviation Capital fra Royal Bank of Scotland for 7,3 milliarder dollars.

URL Pharma har hovedsæde i Philadelphia og deres vigtigste produkt er lægemidlet Colcrys, som bruges til gigtbehandling og sidste år havde en nettoomsætning på 430 millioner dollars.

Takeda var også på opkøb i september 2011, hvor japanerne investerede i Nycomed, der har cirka 600 medarbejdere i Danmark.

Læs historien fra Dealbook, New York Times her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også