Novo-konkurrenter står klar i kulissen

Det er langt fra kun den danske diabetesgigant, der har opdaget de store fortjenester på diabetesmedicin. Nogle selskaber håber, området vil mindske patentkløften.
Foto: colourbox
Foto: colourbox
af KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD

"Novo Nordisk klar til kamp mod Lantus" og "Nu starter kampen." Sådan lød nogle af overskrifterne, da Novo Nordisk i den forgangne uge fik godkendt sit nye langtidsvirkende insulin Tresiba i EU-landene.

Men det er langt fra kun Sanofi, der står bag Lantus, som står klar til at kæmpe med Novo Nordisk om diabetes-milliarderne. En række andre selskaber har også pipelines, der bugner af diabetesmidler, skriver Berlingske.

Det gælder blandt andet AstraZeneca fortæller direktør i Norden og Baltikum, Martin Olovsson til avisen.

"Diabetes er et naturligt og vigtigt område for os. Det er et sygdomsområde, som bare vokser og vokser, og hvor der stadig findes mange patienter, som ikke er velbehandlede. Samtidig mener vi, at vi er førende inden for hjertekarsygdomme, som ofte følger med diabetes. Der er det et vigtigt område for os," siger han.

Angreb fra flere sider

AstraZenega er på vej til at lancere diabetesmidlet Forxiga mod type-2 diabetes i Europa, som i modsætning til eksempelvis storsællerten Victoza fra Novo Nordisk ikke skal injiceres. Samtidig har selskabet overtaget salget af Byetta og Bydueron, der også er Victoza-konkurrenter, fra Eli Lilly.

Og netop Eli Lilly, der i samarbejde med tyske Boehringer også har en lang række diabetesmidler i pipelinen, anses også for at være en af Novo Nordisk hårdeste konkurrenter i kampen om diabetesmarkedet de kommende år. Endelig er også Sanofi og danske Zealand Pharma på vej med midlet Lyxumia på vej med en konkurrent til Victoza.

Lyxumia har allerede fået en anbefaling af lægemiddelkomitéen under de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA, og forventes af blive endeligt godkendt af EU-Kommissionen snarest.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også