AbbVie: Opkøb er ikke en klog måde at bruge penge på

Abbotts nyudspundne selskab, AbbVie, kommer ikke til at indgå i store handler og opkøb.
Det løftede virksomhedens CFO, Bill Chase, så lidt af sløret for ved J. P. Morgan Healthcare Conference i Sanfrancisco som løber af stablen disse dage,oplyser avisen The Chicago Tribune.
”Vi er tilfredse med den overordnede balance på dette tidspunkt,” udtaler Bill Chase på konferencen.
AbbVie har en udestående gæld på 15,7 mia. dollar og en kontantbeholdning på omkring 7 mia. dollar, og selvom direktøren afslører, at det er en ”vigtig likviditetskilde for [AbbVie] på nuværende tidspunkt”, så skal man ikke forvente at se pengene blive brugt på opkøb og andre store handler, skriver avisen.
”Vi er ikke rigtigt i en situation, hvor vi har behov for at gå ud og foretage en stor handel. Det virker ikke som en klog måde at bruge pengene på for os,” udtaler økonomidirektøren.
Egen pipeline skal drive vækst
Han udelukker ikke, at man vil foretage mindre handler, men forklarer ifølge avisen, at man er overbevist om, at virksomhedens pipeline af 10 lægemidler i de sene udviklingsstadier, samt 10 mere i mellemstadierne, kan drive væksten fremadrettet.
Herudover vil firmaet også bestræbe sig på at dirigere en del af indtjeningen tilbage til aktionærerne gennem udbyttebetalinger.
Bill Chase talte for nylig også med nyhedsbureauet Bloomberg, og her forklarede han, at man i høj grad vil fokusere på specielle lægemidler til behandling af udækkede medicinbehov i et forsøg på at øge salget i 2015.
Også dansk optimisme
I AbbVie Danmark har man ligeledes store forventninger til fremtiden og stor tiltro til den eksisterende pipeline.
Selskabets danske direktør Christina Horan talte for nylig med Medwatch om forventningerne til 2013, og her sagde hun bl.a.:
”Generelt har hele Europa været udfordret af den finansielle krise i 2012. Den har vi selvfølgelig også været mærket af, men vi har fortsat en positiv vækst. Hvis vi sammenligner os med konkurrerende virksomheder, så klarer vi os fortsat rigtig godt”.
Abbvie Danmark forventer større plusser
Spin-out starter nyt studie med Action Pharma-middel
Relaterede artikler:
Abbvie Danmark forventer større plusser
For abonnenter
Spin-out starter nyt studie med Action Pharma-middel
For abonnenter