Medicinalkæmpe satser på blodsygdomme
Amerikanske Gilead Sciences har kigget mod nabolandet Canada for at polstre porteføljen. Medicinalselskabet har ifølge FierceBiotech brugt 2,9 mia. kroner på biotekfirmaet YM BioSciences.
Aftalen omfatter en ledende JAK-hæmmer-kandidat til bekæmpelse af blodsygdomme.
Lægemiddelkandidaten, kaldet CYT387, er rettet mod en tilstand kendt som myelofibrose. Gilead, der forventer at lukke handlen i begyndelsen af 2013, har planer om at tage midlet i afsluttende fase 3-udvikling.