Roche opnår gennembrud med kræftmiddel

Med en ny behandlingsmetode opnår et allerede eksisterende kræftmiddel store fordele i behandlingen af lymfeknudekræft.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
af KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD

Hvad vil du helst tage din medicin på 2,5 time eller 5 minutter?

Det spørgsmål er sikkert let at svare på for langt de fleste kræftpatienter, og inden alt for længe kan særlige grupper af kræftpatienter sandsynligvis få gavn af en væsentligt hurtigere behandlingstid.

Resultater fra et studie som medicinalgiganten Roche har kørt med kræftmidlet Mabthera (rituximab) tyder nemlig på, at midlet kan gives subkutant (med kanyle under huden) i modsætning til nu, hvor det gives intravenøst.

Og det kan betyde, at den tid, det tager at give en patient midlet, mindskes fra 2,5 timer til 5 minutter.

Har indsendt ansøgning til EMA

"MabThera SC (subkutan version, red.) har potentiale til at tilbyde patienter en effektiv og mere bekvem levering mulighed for MabThera, der har revolutioneret behandlingen af B-celle cancerformer," siger Hal Barron, Chief Medical Officer og chef for Global Product Development.

"Som en af de førende inden for innovative behandlinger for kræft, er Roche forpligtet sig til et bredt forskningsprogram af testpræparater medicin og innovative måder at administrere dem."

Hvis den nye behandlingsmetode godkendes, vil det samtidig betyde en væsentlig tidsbesparelse for sundhedspersonalet, da det nye studie viser, at det ikke er nødvendigt at dosere midlet efter en lang række forskellige patientoplysninger om højde, vægt mål osv.

Mabthera gives i Danmark til patienter med en særlig lymfeknudekræft kaldet non-Hodgkin lymfon, når anden behandling ikke har haft den ønskede virkning. Det anvendes også til behandling af kræft i blodet (leukæmi) og til voksne med svær leddegigt.

Studiet, som viste at patienter, der fik Mabthera subkutant, ikke havde en mindre koncentration af midlet i blodet, bliver nu brugt som baggrund for en såkaldt line-extension markedsføringsansøgning, som blev sendt til de europæiske sundhedsmyndigheder tidligere på måneden. Hvis Roche får tilladelsen, vil selskabet være i stand til at skrive i indlægssedlen, at Mabthera kan gives på den nye måde.

 Ti farmakoncerner går sammen om stamcellebank 

 Kræftmiddel fra Roche er bedste nye lægemiddel 

 Roche-lægemiddel finder bredere anvendelse 

 Roche annoncerer samarbejde om høretab

 

Prøv MedWatch gratis og uforpligtende i 40 dage, og modtag samtidig vores gratis nyhedsbrev to gange dagligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også