MedWatch Panel: Topchefer advarer mod kortsigtet tænkning
Pas på med at tænke for kortsigtet.
Det er det overordnede budskab til politikerne fra flere af Danmarks mest fremtrædende direktører fra medicinalindustrien, når de bliver adspurgt om, hvordan vi bør prioritere indkøb af medicin til danskerne.
MedWatch Panelet har i november 2012 bedt topdirektørerne besvare en række spørgsmål, der fremadrettet kan få stor betydning for både industriens udvikling og det danske samfund. Det første spørgsmål handler netop om, hvordan vi skal prioritere medicin.
Direktørerne i panelet er adm. direktør Jens Bager, Alk-Abello, adm. direktør Flemming Ørnskov, CMO & Global Head, General and Specialty Medicine, Bayer Healthcare AG, adm. direktør Ulf Wiinberg, Lundbeck og Senior Vice President Mid-Europe 2, MSD, Dorthe Mikkelsen
En rapport fra tidligere på året tændte yderligere op under debatten om prioritering af medicin. Rapporten konkluderer, at der årligt kan spares en halv milliard kroner, hvis man gør som i Storbritannien, hvor prioriteringsinstituttet NICE afviser dyr medicin med kun begrænset effekt til uhelbredeligt syge patienter. Det er Dansk Sundhedsinstitut (DSI), der står bag rapporten.
Politikerne er nødt til at være modige og tage debatten om prioritering af dyr medicin til uhelbredeligt syge mennesker, fastslog formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg Ulla Astman (S) tidligere på året over for MedWatch.
Hvordan mener du, at vi som samfund skal tackle denne problematik med udsigt til voksende budgetter – skal vi have et ”NICE”?
Jens Bager, adm. direktør, ALK Abello
”I ALK finder vi det helt naturligt at inddrage samfundsøkonomiske analyser i vurdering af behandlingsmuligheder. Men det er vigtigt at se på alle de sundheds- eller samfundsøkonomiske udgifter og fordele og ikke snævert på medicinudgifter, der kun udgør 10-12 pct. af sundhedsudgifterne.
På allergiområdet har vi oplevet, at Medicintilskudsnævnet så meget snævert på medicinudgifter og ikke på de samlede samfundsøkonomiske fordele ved allergivaccination. Allergivaccination, som er ALKs hovedområde, reducerer eller fjerner den allergiske reaktion ved at behandle den underliggende sygdom. Derved forhindres udvikling af andre allergier eller astma. Den form for forebyggende behandling giver god samfundsøkonomi.”
Ulf Wiinberg, adm. direktør, Lundbeck
”Helt overordnet er det vigtigste at sikre, at Danmark får mest sundhed for pengene. Der skal sættes ind der, hvor sygdomsbyrden er størst, og hvor det har størst værdi for patienten og for samfundet som helhed. Derfor er prioritering inden for sundhedssystemet helt centralt, men prioriteringen må ikke foretages ud fra kortsigtede og snævre budgethensyn. Vi skal investere der, hvor vi kan øge levetid og livskvalitet for patienter. Det vil også være de områder, hvor investeringerne vil give størst afkast i form af besparelser for sundhedssystemet og samfundet.
I prioriteringen af sundhedsinvesteringerne er det vigtigt, at vi overvejer både byrder og gevinster for patienter og samfundet, og at vi tager alle aspekter med. Det er således ikke nok at kigge snævert på eksempelvis omkostninger til behandling, men også at inddrage eksempelvis patienters (manglende) arbejdsevne. Således overstiger de indirekte omkostninger forbundet med eksempelvis psykiatriske sygdomme ofte langt de direkte udgifter til selve behandlingen.
For os at se vil en ”NICE-model” ikke nødvendigvis sikre den bedste måde at foretage denne prioritering på. Tværtimod vil en sådan model risikere at give prioriteringen karakter af kortsigtet rationering og blive for snæver i sin vurdering af byrder og gevinster for patienter og samfundet.
Depression er et eksempel på et område, hvor langt de største samfundsmæssige omkostninger kommer i form af sygefravær, førtidspension og tabt produktivitet. Udgifter til depression anslås årligt at overstige 14 mia. kr. i Danmark. Gennem bedre forebyggelse, diagnosticering og behandling vil der være mange penge at spare – ikke kun på sundheds-, mens også på social- og beskæftigelsesområdet.
Det er også vigtigt at gøre op med den opfattelse, at vi i Danmark kan hente enorme besparelser ved at sænke priserne på medicin. Vi har ifølge OECD god mulighed for at kunne effektivisere vores sundhedsvæsen gennem omstruktureringer, mens der er begrænsede gevinster at hente på udgifterne til lægemidler.”
Dorthe Mikkelsen, Senior Vice President Mid-Europe 2, MSD
”Spørgsmålet er snarere, hvordan vi sikrer os, at den nyeste, den bedste og den mest innovative medicin når frem til patienterne med alle de eksisterende prioriteringsled. Målet må være fokus på kvalitet i patientbehandlingen og resultater for pengene baseret på objektive og gennemsigtige kriterier. Regeringen har netop etableret Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) med det formål at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. I primærsektoren vurderer Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) og Medicintilskudsnævnet ny medicin og i hospitalssektoren Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og det netop oprettede Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS).
Priskonkurrencen sikres ved udbud hver 14. dag og automatisk substitution på apotekerne samt regelmæssige udbud for hospitalsprodukterne. Lægemiddelindustrien har endvidere indgået prisaftaler med regeringen, som sikrer forudsigelighed i medicinbudgetterne, og som har betydet en negativ realprisudvikling på medicinområdet på mellem 12 pct. og 13 pct. over de seneste 3-5 år. Medicinudgifterne er med andre ord under kontrol.”
Flemming Ørnskov, CMO & Global Head, General and Specialty Medicine, Bayer Healthcare AG
”Det er klart, at et samfund må foretage økonomiske prioriteringer på sundhedsområdet generelt - og medicintilskud specielt. Det vanskelige er, at medicinpriser og -tilskud ofte er nemmere at skyde på end f.eks. administrations- og personaleomkostninger i sundhedsvæsenet. Prioriteringen er svær, da konsekvenserne for enkeltpersoner er betydelige, og fordi beslutningerne ofte må træffes, selvom der er en række ubekendte. Det ville være nemmere, hvis det alene handlede om at beregne "omkostningseffektiviteten" ud fra hårde data, men erfaringerne viser, at det ikke er nok. Beslutningsprocesserne omkring medicintilskud er ofte mere komplicerede og involverer blødere faktorer, herunder politiske aspekter og interessegruppe-vinkler. Sådan vil det altid være i et demokrati. Det vigtigste i den sammenhæng er, at der er transparens - uanset om det er NICE eller andre organer, der træffer beslutningerne.
Man skal også afveje kortsigtede versus mere langsigtede perspektiver. Fremskridt sker ofte i små skridt, og det der i dag ligner dyr medicin til uhelbredeligt syge, kan i et større tids- og behandlingsperspektiv se helt anderledes ud. Ønsker man at støtte innovationen ad denne vej?
Den anden overvejelse, man bør gøre sig, er, hvorvidt et NICE-lignende organ ikke blot er en barriere, man skaber, fordi man reelt ikke ønsker at træffe en afgørelse selv. Skal et NICE-organ være en beslutningstager eller en rådgiver? Erfaringer viser, at selv om man har NICE-lignende institutioner, træffer regioner eller andre myndigheder alligevel ofte selv den endelige beslutning. Er det tilfældet, skaber man bare større kompleksitet med et NICE-organ. Man kan også spørge sig selv, om man i Danmark ikke har en ekspertise i organer som f.eks. Sundhedsministeriet eller Sundhedsstyrelsen, der kan udøve den rådgivende funktion, uden endnu et organ bør etableres.
Konklusionen er, at der ikke er et enkelt svar. En for utilitaristisk tænkning og hang til hurtige løsninger har mange negative konsekvenser - ud over at udgøre endnu en mulig barriere for en forskende industri, som mange har et stærkt ambivalent forhold til. Jeg tror, det rigtige er at have et stærkt patient-fokus for øje. Vores helbred har en meget høj prioritet, der kalder på mere end forsimplede, uigennemtænkte løsninger. Det nemmeste er ofte at sige "nej" til tilskud til dyr medicin, men de fleste gange vil et "ja", eller "ja, men" være det rigtige svar. I hvert fald set fra en patient- eller pårørende-synsvinkel.”
