Astrazeneca i kinesisk samarbejde

Den britiske medicinalkoncern Astrazeneca har indgået en samarbejdsaftale med Ironwood Pharmaceuticals omkring sidstnævntes lægemiddel linaclotide mod  irritabel tarmsyndrom (IBS).

Astrazeneca skriver i en pressemeddelelse på sin hjemmeside, at man har indgået en aftale om at være med til at udvikle og kommercialisere biofarma-virksomheden Ironwood Pharmaceuticals’ lægemiddel linaclotide til det kinesiske marked.

Linaclotide er en såkaldt GC-C agonist mod sygdommen irritabel tarmsyndrom, som måske er bedre kendt under forkortelsen IBS (Irritable Bowel Syndrome). I august blev midlet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA, og blev dermed det første lægemiddel af sin slags på det amerikanske marked, skriver virksomheden.

”Kina er et af de hurtigst voksende markeder i verden for receptpligtig medicin og linaclotide repræsenterer en værdifuld mulighed for at imødekomme behovene fra lokale patienter ved at gøre en innovativ, ny behandling tilgængelig,” siger Mark Mallon, som er Astrazenecas direktør i Kina og VP for den asiatiske region, i meddelelsen.

50/50

Ifølge aftalen vil begge virksomheden være involveret i både udviklingen og kommercialiseringen af produktet i Kina. AstraZeneca betaler 25 mio. dollar up-front til Ironwood, som også kan se frem til 125 mio. dollar i milepælsbetalinger afhængig af specifikke salgstargets.

Herudover vil AstraZeneca tage sig af 55 % af et eventuelt underskud/overskud indtil en bestemt milepæl er nået, hvorefter sol og vind fordeles fuldstændig ligeligt med 50 % til hver.

Det fremgår også af pressemeddelelsen, at de to virksomheder har indgået et samarbejde om Astrazenecas lægemiddel NEXIUM i USA. Her vil Ironwood stille hele sin slagstyrke på 160 salgsspecialister til rådighed til at promovere lægemidlet, som bruges til at behandle lidelsen gastroøsofageal reflukssygdom (GØRS).

Marketing- og salgsdirektør Thomas McCourt fra Ironwood forklarer, at en stor del af de patienter, som lider af IBS også er påvirket af GØRS og siger at aftalen giver virksomhedens salgsstyrke muligheden for at tilbyde to effektive midler mod gastrointestinale lidelser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også