AstraZeneca indgår strategisk partnerskab med CRO

CRO-virksomheden Pharmaron  skal løse en række forskningsrelaterede opgaver for AstraZenecas globale Innovative Medicines Units.
Foto: Astrazeneca/PR
Foto: Astrazeneca/PR

Den amerikanske CRO-virksomhed Pharmaron, som leverer en række F&U-services til medicinal- og biotekvirksomheder, indtræder i et udviklingssamarbejde med medicinalgiganten AstraZeneca. Det fremgår af en pressemeddelelse offentliggjort på Pharmarons hjemmeside søndag.

Ifølge den mangeårige aftale skal Pharmaron leverer services indenfor kemi, metabolisering af lægemidler, farmakokinetik (DMPK) og effekt-screening. Arbejdet kommer til at involvere flere hundrede forskere og vil efter planen foregå i virksomhedens nyåbnede drug discovery service center i Beijing.

Ifølge Pharmaron vil uddelegeringen af kemiske og screeningsrelaterede opgaver til en enkelt partner være med til at effektivisere AstraZenecas medicinudviklingsprogram. Og sådan ser Dr. Manos Perros fra AstraZeneca også på samarbejdet:

”Vi er glade for at starte dette strategiske partnerskab med Pharmaron, som, vi mener, vil hjælpe os med fremme projekterne i vores pipeline på en mere effektiv måde. Pharmarons forskere vil blive en del af vores projekthold og spille en vigtig rolle i forhold til vores ønske om at levere vigtig medicin til patienter over hele verden,” udtaler han.

Pharmaron blev stiftet i 2003 og opererer i Kina og USA. Virksomheden leverer en række services i forbindelse med forskning og udvikling, primært til medicinalvirksomheder i Nordamerika, Europa og Japan.

 Astrazeneca indgår nyre-partneraftale 

 AstraZeneca dropper fedmemiddel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også