Lundbeck vil som de første i verden bruge græshopper i et nyt udviklingsprojekt, som gerne skulle føre til et nyt lægemiddel mod Alzheimers. Græshoppens hjerne minder nemlig så meget om den menneskelige hjerne, at medicinalkoncernen nu vil forsøge sig med de hoppende insekter.

Og hvis modellen virker, kan græshopperne bruges til udviklingen af medicin mod alle slags sygdomme i centralnervesystemet. Det skriver Berlingske.

"Det vil være et stort fremskridt fra de mus, rotter og cellemodeller, vi bruger i dag. Vi vil kunne udvikle medicinen hurtigere, og det vil også være betydeligt billigere," siger Lassina Badolo, seniorforsker i Lundbeck, og peger på, at de etiske aspekter også ville være færre med græshopper end med mus og rotter. 

Problemet med at udvikle medicin til hjernen er, at stofferne skal ind i hjernen for at virke. Den er omgivet er et biologisk forsvarsværk - blod-hjerne-barrieren - der bremser 90 pct. af de stoffer, der ellers har vist sig lovende mod hjernesygdomme. Græshoppernes hjerner har et forsvarsværk, der ser ud til at bremse og tillade de samme stoffer som blod-hjerne-barrieren.

Om tre år ved Lundbeck, om græshoppemodellen virker.

 Kunstig vandmand kan føre til ny pacemaker

 Ny viden om giraffers blodtryk kan føre til ny behandling 

 Skizofrene mus hjælper Lundbeck i jagt på milliardmarked 

 Forsøgsdyrs frådseri kan ødelægge testresultater