Godkendelse af Treanda en pil op

Lundbecks nye markedsførings-tilladelse til kræftmidlet, Treanda, i Canada er godt nyt, men ændrer ikke væsentligt på salgsudsigterne fremadrettet, mener analytiker.
AF RITZAU FINANS

Det danske medicinalselskab Lundbeck har fået godkendt kræftmidlet Treanda i Canada, hvilket er godt nyt. Treanda er et af de mest sælgende blandt en række lægemidler, som Lundbeck indlicenserede fra amerikanske Cephalon i februar 2011.

Lundbeck har dog kun sikret sig markedsføringsrettighederne i Canada og Latinamerika, og den samlede topomsætning, som Lundbeck estimeres at kunne nå fra samtlige lægemidler og markeder under Cephalon-aftalen er 1 mia. kr., påpeger Lundbeck-analytiker i Alm. Brand Markets, Michael Friis Jørgensen.

"Det er et mellemstort produkt for dem, men det var også ventet, at de ville få godkendelsen i det her kvartal. Så det er en pil op ad for dem, men ikke noget, der bør rykke væsentligt ved kursen på Lundbeck," siger Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

Israelsk ejet

Lundbeck venter at lancere Treanda på det canadiske marked i løbet af september. Midlet er godkendt til behandling af patienter med et par lymfekræftformer. Det gælder til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi, som ikke tidligere har modtaget behandling, samt til patienter med recidiverende indolent B-celle non-Hodgkins lymfom til patienter, der ikke har haft gavn af behandling af det storsælgende antistof Rituximab fra Roche.

I forvejen er Treanda godkendt i USA siden 2008 samt i Europa siden 2010. Cephalons ejer, israelske Teva, solgte i andet kvartal Treanda for 139 mio dollar.

Lundbeck angiver salgspotentialet for Treanda i Canada som værende betydeligt, og peger på, at godkendelsen er vigtig for at styrke selskabets i forvejen stærke position på det canadiske marked.

 Lundbeck får godkendt kræftmiddel i Canada

 Lundbeck-rival får blandede Alzheimers-resultater

 Lundbeck udnævner nye direktører

 Lundbeck-CEO: Ingen penge i Teva-forlig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også