Nyt diabetes-akademi på trapperne

Det er nødvendigt med mere forskning inden for diabetes, hvis sukkersygeepidemien skal bremses og behandles. Her bidrager Syddansk Universitet fra 1. september med et nyt diabetesakademi, Det Danske Diabetes Akademi, som skal opruste med ny viden inden for type-1- og type-2-diabetes.
Akademiet får 300 tilknyttede forskere og en donation på 201 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, skriver Berlingske. Den nye diabetesforskningsenhed vil satse på 25 områder inden for diabetesforskning.
”Målet med akademiet er at styrke forskningens vækstlag og støtte forskning af højeste internationale kvalitet,” siger Ulf J. Johansson, formand for Novo Nordisk Fonden, der peger på, at fondens vision er at fremtidssikre dansk diabetesforskning.
Akademiets leder, professor Henning Beck-Nielsen, ser store perspektiver i kampen om type-1-diabetes med stamcelleforskning.
”Det er et område, hvor jeg tror, vi kan finde en kur,” siger han til avisen og tilføjer, at centrets opgave også bliver at uddanne den næste generation af danske talenter inden for diabetesforskning. ”Der bliver jo behov for dem.”
Læs også: Novo har knækket stamcelle-koden
Lundbeckfonden giver penge til diabetesforskning
90 år gammel vaccine mulig diabeteskur
Findes der et ”fedme-paradoks” i diabetes?
Relaterede artikler:
Lundbeckfonden giver penge til diabetesforskning
For abonnenter