Lundbeck er presset nærmere ned mod gulvet

Lundbecks salg og indtjening dykker længere ned mod selskabets minimums-forventninger for 2012-2014, end hvad direktøren havde regnet med.
Foto: Lundbeck/PR - Lundbecks administrerende direktør Ulf Wiinberg
Foto: Lundbeck/PR - Lundbecks administrerende direktør Ulf Wiinberg

Tallene for, hvad Lundbeck har lovet sine investorer at nå på bund- og toplinje i 2012, 2013 og 2014, ser ud til komme tættere på den nedre grænse end forventet.

Finanskrisen og store investeringer har trukket medicinalselskabet ned mod selskabets "floor-guidance", som det hedder i børssproget.

"Da vi foretog floor-guidance regnede jeg med, at vi kom til at have en væsentlig marginal imellem. Nu har vi en finanskrise, som jeg ikke kan påvirke, og vi har investeret i partnerskaber og ekspanderet, så vi kommer nok lidt tættere på floor-guidance, end jeg havde forestillet mig," siger Ulf Wiinberg til dagbladet Børsen.

For at berolige investorerne, før milliardsællerten Lexapro/Cipralex gik af patent, gav ledelsen i 2010 en prognose for 2012-2014, der angiver, at Lundbeck ifølge denne såkaldte floor-guidance mindst skal sælge for 14 mia. kr. om året og opnå en driftsindtjening på mindst 2 mia. kr. i hvert af årene i perioden.

"Vi regner med at klare det alligevel, men det vigtige er, at vi gør det, der er rigtigt for Lundbeck på lang sigt," siger Ulf Wiinberg og tilføjer, at hans forfængelighed ikke må komme på tværs.

"Det må ikke være sådan, at Ulfs forfængelighed i forhold til floor-guidance gør, at vi ikke indgår en Otsuka-aftale, fordi jeg er bange for at komme for tæt på gulvet."

Tidl. Lundbeck-direktør: ”Det her har blockbuster-potentiale”

Analytiker: Tre pipelinemidler svarer til nuværende Lundbeck-omsætning 

Lundbeck ruster sig til Kina-eventyr 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også