Lundbeck ruster sig til Kina-eventyr

Imens Lundbeck trapper ned i Europa med 600 fyringer, øjner ledelsen chancen for at få en større luns af det hastigt voksende kinesiske marked.

Det kinesiske marked for lægemidler vokser med mere end 20 pct. om året. Derfor er det et yderst vigtigt marked for Lundbeck, siger Ole Chrintz, vicekoncerndirektør for Lundbecks internationale markeder, herunder Kina.

”Lundbeck er i gang med at udbygge vores tilstedeværelse i Kina. I oktober sidste år etablerede vi et forskningscenter i Shanghai, som skal udnytte de mange muligheder i Kinas fremadstormende forskningsmiljø og i løbet af 2011 alene fordoblede vi vores salgsstyrke i Kina. Dette er de første indledende skridt i vores strategi for Kina," siger han til Borsen.dk.

Han opfordrer de virksomheder, der gerne vil ind på markedet, til at gøre sit hjemmearbejde.

”Det kræver forberedelse at etablere sig i Kina og det kræver også, at man indstiller sig på kultur- og mentalitetsforskellene og forstår at manøvrere på tværs af dem,” siger Ole Chrintz.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også