Novo Nordisk sender danske aktier i top i verden

Novo Nordisk er blandt de bedste farmaselskaber i verden, mener storinvestor.
Foto: Novo Nordisk/PR
Foto: Novo Nordisk/PR
AF RITZAU FINANS

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk har så stor succes, at det danske aktiemarked tilsammen giver et højere afkast end noget andet aktiemarked i verden. Det skriver Børsen.

I alt har aktiemarkedet oplevet en fremgang på 13,5 procent i år. Uden Novo Nordisk ville fremgangen have været på beskedne 1,33 procent.

"Novo Nordisk dominans på det danske aktiemarked kan lede til en misopfattelse blandt de investorer, der tror, at de danske aktier er vanvittig gode. For det er de ikke. Danske aktier har faktisk klaret sig dårligere end eksempelvis tyske og amerikanske aktier, hvis du piller Novo Nordisk ud af markedet,"siger Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea, til Børsen.

Novo Nordisk aktier er i år steget med hele 26,4 procent.

I årets første kvartal steg virksomhedens omsætning med 13 procent, mens resultatet før skat steg med 14 procent. I løbet af de tre måneder solgte virksomheden for 17,7 milliarder kroner mod
15,7 milliarder kroner i samme periode sidste år.

Indtjeningen gav et overskud før skat på godt seks milliarder kroner - en forbedring på 700 millioner kroner.

Blandt de bedste i verden


Hos flere investorer er der dog også stor tilfredshed med medicinalgiganten. Det fortæller Jesper Langmack, direktør for PFA Kapitalforvaltning. PFA har investeret omkring to milliarder i virksomheden.

"Vi ejer ikke kun aktier i Novo Nordisk, fordi det ligger i Danmark, men fordi det er blandt de bedste farmaselskaber i verden," siger han til Børsen.

Sydbank: Vejen er banet for Novos fedme-medicin 

Novo-konkurrent har fem bejlere

Novo slipper for overbetalingssag 

 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også