Klinisk gennembrud for prostatakræftmiddel

En lægemiddel-kandidat-konkurrent til Bavarian Nordics Prostvac opnår meget lovende resultater i et fase 3-studie. Dansk professor kalder resultaterne "et klinisk gennembrud".

Én ud af 10 mænd får på et eller andet tidspunkt stillet diagnosen prostatakræft, og hvert år får ca. 4000 mænd diagnosen. Men for disse er der godt nyt fra amerikanske Johnson & Johnson.

Medicinalselskabet har på kongressen for American Society for Clinical Oncology (ASCO) offentliggjort resultater fra et fase 3-forsøg med udgangspunkt i deres prostatakræftmiddel Zytiga.

I forsøget blev patienterne behandlet inden de modtog kemoterapi. Forsøget viser både, at patienterne lever længere uden at sygdommen forværres, og at alle andre mål med behandlingen var bedre for gruppen, der modtog Zytiga, sammenlignet med kontrolgruppen.

"Dette er et klinisk gennembrud. Det her betyder, at patienterne kan udskyde den kemoterapi, der ellers kan give bivirkninger – eller endda helt undgå den," siger professor ved Uroligisk klinik på Rigshospitalet, Peter Iversen, hvis speciale er netop prostatakræft.

Brød koden

Gruppen, der fik Zytiga, fik også flere bivirkninger, end den gruppe, der fik placebo, men samlet set forbedredes deres helbred.

"Bivirkningerne her er ikke overraskende og kan i de allerfleste tilfælde behandles. Jeg bemærker også, at man i forsøget valgte at bryde koden og tilbyde også patienterne i kontrolgruppen at få den egentlige medicin. Selvom man måske kan betvivle visdommen i at bryde koden, bekræfter studiets resultater dog vores hypotese om at hvis behandlingen hjælper efter kemoterapi, så hjælper den nok også før,” forklarer professoren

I dag dør 1100 danske mænd ifølge professoren af prostatakræft hvert år og mange gennemgår forinden kemoterapi, der også for dem er et signal om, at de er i en alvorlig slutfase af sygdommen.

"Mange af dem vil kunne få et længere og bedre liv med denne behandling. Det eneste hjertesuk fra mig er, at dette er en dyr medicin,” siger professor Peter Iversen.

 Nye produkter øger toplinjen og æder bundlinjen hos Janssen-Cilag

 Bavarian-chef: J&J-resultater får ikke synderlig betydning for os 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også