Lundbeck har delvist ret i sin kritik af en ny dansk undersøgelse som linker citalopram og hjertestop, siger overlæge Henning Bundgaard til MedWatch. Undersøgelsen bør dog føre til en genovervejelse af udbredelsen af de antidepressive stoffer.

"Vi ved godt, at når vi har med registre at gøre, så har vi ikke styr på alle faktorer. Spørgsmålet er så, om hele effekten forsvinder? Det gør den næppe. Men han har formentlig en pointe. Vi ved, at til psykiatrisk sygdom hører ofte fysisk inaktivitet, alkohol- og stofmisbrug og højt tobaksforbrug. Og det er alle sammen faktorer, som selvfølgelig gør, at en psykiatrisk patient alt andet lige er i en lidt større risiko," siger Henning Bundgaard, overlæge på Hjertecentret på Rigshospitalet.

Udtalelsen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Gentofte Hospital, som viser, at stoffet citalopram, der er udviklet af Lundbeck, kan give hjertestop til patienter, der tager midlet.

Overrisiko

”Der er en klar overrisiko for hjertestop blandt brugere af citalopram. Vi mener, det er et faresignal set i lyset af, at citalopram er et hyppigt udskrevet lægemiddel i Danmark.”

Sådan lød advarslen på Videnskab.dk i onsdags fra ph.d.-studerende Peter Weeke fra Kardiologisk Overafdeling P på Gentofte Hospital, der havde undersøgt det antidepressive stofs sammenhæng med hjertestop.

Læs mere om undersøgelsen her: Lundbeckmiddel linket til dødsfald

Overlæge Henning Bundgaard mener dog, at forskerne har taget højde for lidt af Lundbecks kritik i studiet ved at se på en periode, inden patienterne fik lykkepiller og en periode under forbruget af lykkepiller.

Bekymrende signal

”Men man kan nok ikke sige, at det afslører alting. Det pragmatiske at sige i denne sammenhæng er, at der er fundet et signal. Det signal er bekymrende, og det skal vi agere på,” siger han.

Et af problemerne ved lykkepillerne i øvrigt er ifølge Henning Bundgaard, at vi har anset dem for at være så ufarlige, at der rigtigt, rigtigt mange mennesker, som har fået dem uden, at det egentlig er på den indikation, som det er udviklet til, nemlig at man er deprimeret.

”Hvis man har lidt tungsind uden, at man lægeligt og psykiatrisk set egentligt skal have stillet diagnosen depression, så får man lidt lykkepiller. Lillemor, der er kommet lidt op i årene, er alene og er lidt trist om vinteren, giver man ofte lidt lykkepiller,” forklarer han.

Og det er problemet.

Det kan vi ikke acceptere

”Hvis man har en patient, der er svært, svært psykiatrisk medtaget, og er selvmordstruet, anorektisk, gør skade på sig selv eller på anden vis er helt ukontrollabel, og man skal give medicin, som er forbundet med en vis risiko. Det vil du og jeg og samfundet generelt acceptere,” siger overlægen og fortsætter:

”Men hvis du har en ufarlig tilstand, som det er at hænge lidt med hovedet, når det er sort januar i Danmark, og du så får medicin, som er forbundet med, om end en lille, risiko for at dø… Det kan vi ikke acceptere.”

Henning Bundgaard understreger, at vi altid skal tænke på, at der ikke er noget af det, vi gør, som er omkostningsfrit. Men hvor har vi så skæringen?

”Hjertelæger og psykiatere har sammen lavet en algoritme for, hvordan man håndterer patienter, der skal have medicinsk behandling for psykiatriske lidelser, hvor der er mange andre midler, der påvirker hjerterytmen. Hvordan man sikrer patienten så godt som muligt. Man foretager bl.a. et hjertekardiogram og en række andre tiltag, som psykiatere og praktiserende læger sådan set alle sammen kan gøre.”