Novo-direktør: Pipeline frafald er en del af udviklingsarbejdet

Virksomhedens satsning på lægemiddel mod kronisk tarmbetændelse stoppes i fase 2.

Novo Nordisk må se i øjnene, at koncernens satsning på inflammation (betændelse) som nyt forretningsområde ikke er så ligetil. Mange medicinalselskaber har stoppet udviklingsarbejdet med at frembringe lægemidler til behandling af for eksempel leddegigt, men ingen er endnu lykkedes i stor skala.

Og således er det også gået Novo Nordisk første inflammations-lægemiddelkandidat i fase II, som var rettet mod Crohns sygdom (kronisk tarmbetændelse). For Novo Nordisk har stoppet udviklingsarbejdet med stoffet NKG-2D, men det er en del af udviklingsarbejdet, vurderer koncerndirektør Jesper Brandgaard der til dagligt sidder med ansvaret for Novo Nordisks pengekasse.

"At fejle i fase II i udviklingsarbejdet med inflammation er en del af arbejdet, " siger Jesper Brandgaard og peger på at kun 3 pct. af medicinalselskabernes nye medikamenter ender med at blive godkendt.

"Og så længe det fejler i fase 2A er det - selv om det er skuffende - i orden set fra et økonomisk synspunkt," lyder det fra finanschefen der peger på, at i fase IIA er omkostningerne til at overse, da der endnu ikke er brugt store summer på klargøring af studier og indrullering af patienter.

Novo Nordisk har fortsat flere andre lægemiddelkandidater i pipelinen i det nye forretningsområde.

"Vores IL20 (mod leddegigt) ser meget lovende ud, og vi er ved at flytte det til fase 2B, hvor omkostningerne begynder at løbe op. Samlet har vi fem lægemiddelkandidater i inflammations-pipelinen, og ingen tror på at alle fem vil komme videre i fase III," noterer finansdirektøren.

 

Novo Nordisk fastholder topform 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også