MedWatch

Optakt: Victoza er joker hos Novo Nordisk

Det tegner til et stærkt kvartal for Novo Nordisks diabetes-2-middel victoza, når medicinalfirmaet kommer med førstekvartalsregnskab fredag. Der er dog et lille 'men', som investorer kan have overset.

Der er vanen tro store forventninger til Novo Nordisk, når selskabet gør status for udviklingen i første kvartal fredag morgen. Novos aktiekurs har siden årsskiftet sat lukkerekord op mod en snes gange, og analytikerne har stået i kø for at promovere aktien støttet af forhøjede salgsestimater for Novos næste insulingeneration samt diabetes 2-midlet Victoza.

Samtidig vokser antallet af diabetikere støt på verdensplan, hvilket bidrager til vækst i Novos klart største forretningsben, diabetesforretningen. De primære fokuspunkter i kvartalsregnskabet ventes derfor at samle sig om diabetesområdet, herunder i særdeleshed salget af Victoza samt tendenserne på det vigtige amerikanske insulinmarked.

"Kigger vi på amerikanske receptdata, der plejer at være en stærk indikator for Novos regnskab, så er der stort set kun positivt nyt for Novo Nordisk. Så der er ingen tvivl om, at vi får et stærkt regnskab. Vi ved, at Novo har været presset lidt af Eli Lilly via priskonkurrence på de ældre insuliner, men Novo har helt klart vundet momentum tilbage," vurderer analytiker i Alm. Brand Markets Michael Friis Jørgensen over Ritzau Finans.

Klarer sig godt

Han peger på, at Victoza foreløbigt har klaret sig godt i konkurrence med Amylins langtidsvirkede GLP-1 analog Bydureon. Amylins Victoza-udfordrer skal kun tages en gang ugentligt mod Victozas en gang dagligt, men har ikke vist lige så god effekt. Recepttal fra Wolter Kluwer viser, at salget af Bydureon i uge ni efter lanceringen lå 26 pct. lavere end de tilsvarende tal for Victoza ni uger efter at Novo sendte Victoza på markedet.

"Så det tegner igen til et stærkt kvartal for Victoza. Det eneste lille "men" kan være, at nogle markedsdeltagere er kommet for langt foran på Victoza," vurderer Michael Friis Jørgensen.

Overset vigtig detalje

Risikoen for en sjælden Victoza-skuffelse var netop blandt hovedoverskrifterne i Bank of America - Merrill Lynchs forskræp op til regnskabet. Ifølge den amerikanske storbank kan nogle aktører i markedet have overset, at Victoza-salget i fjerde kvartal blev løftet ekstraordinært af en tilbageført hensættelse, som banken estimerer til 250 mio. kr. Andre analytikere anser blot hensættelsen for halvt så stor.

"Konkret har Novo oplyst, at det hensatte ventede rabatter gennem 1-3 kvartal. De faktiske rabatter blev dog lavere, end man tog højde for, og der blev gennemført en tilbageførsel i fjerde kvartal, som vi estimerer til 250 mio. kr., hvilket resulterer i et underliggende salg i fjerde kvartal på cirka 1,8 mia. kr. mod rapporteret 2,1 mia. kr.," skrev Bank of America i et forskræp.

Bankens analytikere opererer med en tommelfingerregel om en kvartalsmæssig salgsfremgang for Victoza på 200 mio. kr. og modellerer dermed en omsætning for lægemidlet på 2 mia. kr. i første kvartal.

2,25 mia. kr. i kassen

Konsensus ifølge SME Direkt ligger til sammenligning på 2,25 mia. kr., og den mest optimistiske analytiker venter en omsætning på 2,55 mia. kr. Derfor kan regnskabet skabe et kortvarigt kurspres på Novo , vurderer Bank of America. Banken holder dog holder fast i anbefalingen "køb" og ser et ethvert tilbagefald i aktien som en købsmulighed.

De samlede analytikerforventninger, Novo er oppe mod, er ifølge SME Direkt en omsætning på 17,9 mia. kr., et driftsresultat EBIT på 6,3 mia. kr. og et nettooverskud på 4,7 mia. kr. Novos salg af de moderne insuliner venter analytikerne vokser til 7,6 mia. kr., og salget af biopharmaceuticals, herunder blødermedicinen NovoSeven, ventes at løbe op i 4,2 mia. kr. Endelig ventes selskabets arbejde med at styrke lønsomheden at bære frugt, således at bruttomarginen styrkes til 81,5 pct. fra 80,1 pct. sidste år.

Forventningerne til hele 2012 om en salgsvækst i lokale valutaer på 7-11 pct. og en vækst i resultatet af primær drift vil formentlig blive fastholdt.

"Novo har en rimelig aggressiv guidance og vi er kun ved første kvartal, så får vi noget, bliver det en marginal opjustering, men hovedscenariet er, at de fastholder," vurderer Michael Friis Jørgensen.

Novos næste håb

Ser man lidt længere frem vil markedets interesse samle sig om Novos bestræbelser på at få næste insulingeneration, det langtidsvirkende Degludec og insulinmixet DegludecPlus på markedet.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse har lovet en tilbagemelding vedrørende markedsføringsansøgningen i slutningen af juli, og inden da - i juni - ventes Novo at slå på tromme for den nye insulin på en diabeteskonference i USA. Degludec har vist sig at kunne reducere risikoen for, at patienterne oplever de frygtede tilfælde hypoglykæmi, hvor blodsukkeret falder for hurtigt og kraftigt. Spørgsmålet er dog ifølge Michael Friis Jørgensen, hvordan diabeteslægerne ser på fordelene og om og i givet fald, hvor stor prispræmie Novo vil kunne tage.

 Novo Nordisk i universitetssamarbejde om leddegigtmedicin

 Diabetesforeningens direktør: Dansk handleplan er forældet

 Novo kæmper for hjemmemarkedet 

 Når Novo flytter, flytter adressen med 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier