Novo kæmper for hjemmemarkedet

Novo Nordisk går nu kraftigt ind i debatten om medicintilskud til diabetikere i Danmark, og selskabet har udviklet et særligt computerprogram til Sundhedsstyrelsen for at overbevise Medicintilskudsnævnet.
Lars Rebien Sørensen | Foto: Novo Nordisk/ PR - Direktør Lars Rebien
Lars Rebien Sørensen | Foto: Novo Nordisk/ PR - Direktør Lars Rebien
af KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD

Det er en kendt sag, at den danske insulingigant Novo Nordisk, kun tjener en meget lille del af selskabets 17 mia. kr. store overskud på det danske hjemmemarked. Alligevel blander det danske medicinalselskab sig nu i debatten om, hvilken medicin, der skal have tilskud, når Medicintilskudsnævnet i den kommende tid skal vurdere tilskud til diabetespatienter.

"Danske diabetikere skal ikke have en medicin, som i dag næsten udelukkende bruges i udviklingslandene. Når vi taler om kronikere, som beviseligt får dårligere livskvalitet og flere bivirkninger af den gamle medicin, så må politikerne på banen og stå til ansvar," siger Novo Nordisks administrerende direktør, Lars Rebien Sørensen til Berlingske.

Diabetesforeningen deler ligeledes bekymringen for konsekvenserne for diabetespatienterne, som kommer efter Medicintilskudsnævnet senest har besluttet af danskere med kroniske smerter skal skifte til en billigere behandling end den nyeste og dyrere.

Regneprogram skal overtale

Novo Nordisks interesse ligger primært i, at mange andre lande skelner til et medicinalfirmas hjemmemarked, når de skal beslutte, om de vil bruge selskabets medicin eller ej, og derfor er det vigtigt, om de danske myndigheder vil give tilskud til selskabets insulin og andre behandlingsmetoder.

Og blandt andet derfor har selskabet udviklet et helt særligt computerprogram, som Medicintilskudsnævnet under Sundhedsstyrelsen kan bruge at udregne, hvor stor eller lille besparelserne er ved at ændre de danske tilskudsregler. Ifølge Novo Nordisk vil besparelsen på at ændretilskudsreglerne så kun human insulin får tilskud og Victoza-tilskudet begrænses give et plus på 13 mio. kr. årligt.

Novo Nordisks franske konkurrent Sanofi er også gået ind i kampen om tilskud. Selskabet har således sænket prisen på en af sine moderne insuliner, så meget, at prisen svarer til den ældre humane insulin. Novo Nordisk afviser over for Berlingske at kommentere på konkurrentens nye pris, men påpeger, at priserne i Danmark kan reguleres hver 14. dag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også