Novo A/S køber resten af engelsk farma-selskab

Ejerne af Novo Nordisk og Novozymes har spyttet et ukendt beløb i de resterende aktier i et engelsk selskab, som man i forvejen ejede en stor bid af.
Novo A/S er moderselskab til insulingiganten Novo Nordisk og Novozymes
Novo A/S er moderselskab til insulingiganten Novo Nordisk og Novozymes
af KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD

Engelske Archimedes Pharma er nu fuldt ud ejet af Novo A/S, som også er moderselskab for Novo Nordisk og Novozymes.

Novo A/S har ifølge Børsen købt aktierne af kapitalfonden Warburg Pincus, men ingen af parterne ønsker at oplyse prisen, som dog ligger under 200 mio. kr. Novo A/S investerede allerede i marts 2010 350 mio. kr. i selskabet, og har siden indskudt 450 mio. kr. via konvertible lån.

På trods af købet er investeringen stadig under en mia. kr., fortæller Managing Partner i Novo A/S og medlem af bestyrelsen i Archimedes Ulrik Spork. Selskabet kommer dog ikke til at optræde som datterselskab på lige fod med Novo Nordisk og Novozymes, men forbliver i stedet i samme gruppe, som de andre selskabet, der hører under Novo Growth Equity.

"Det er jo lidt en tilfældighed, at vi ejer 100 pct., så vi har ikke større operationel involvering ud over at sidde i bestyrelsen og skabe rammerne for selskabet," siger Ulrik Spork til Børsen.

Archimedes primære produkt er en videreudvikling af smertebehandling til kræftpatienter, der tages som næsespray og virker inden for fem minutter. Midlet blev godkendt i USA i 2011. Ulrik Spork vil ikke skyde på det økonomiske potentiale, men han forklarer, at den store udfordring bliver at trænge ind på markedet, hvor der i forvejen findes lignende produkter, som sælger for omkring 2,8 mia. kr. årligt.

Ifølge Ulrik Spork er planen lige nu, at udvikle Archimedes Pharma med henblik på et salg.

Novo Seeds er Danmarks store igangsætter på biotekfronten

Novo Ventures bag en stribe lanceringer af lægemidler og udstyr

Novo Nordisk forgylder sin ejer

Novo Ventures fortsætter investeringer i medico 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også