Det er muligt at vende den negative udvikling i den kliniske forskning i Danmark trods det relativt høje omkostningsniveau herhjemme.

De initiativer, der skal til for at vende udviklingen og skabe et tættere samarbejde mellem hospitalslæger og industri om virksomhedernes lovpligtige forsøg med nye lægemidler, er:

En aktiv industripolitik kombineret med store forskningsenheder, standardkontrakter, tæt regions-samarbejde, fem udpegede nøglepersoner – og ikke mindst opbakning til lægerne fra både politisk hold og fra ledelserne på hospitalerne.

Det er de overordnede konklusioner i en endnu ikke offentliggjort rapport, kaldet ”Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark”, som MedWatch er kommet i besiddelse af. Rapporten er lavet i en arbejdsgruppe bestående af folk fra både regionerne og industrien.

Sendt i høring

Rapporten, der netop er sendt i høring hos en række repræsentanter for både industrien og det offentlige sundhedsvæsen, indeholder mange konkrete forslag til tiltag, der kan effektivisere samarbejdet mellem regioner og industri om kliniske forsøg. De ni kortsigtede forslag og fire langsigtede forslag har opbakning fra begge parter.

Baggrunden for rapport og det givne kommissorium er økonomiaftalen for 2012 mellem Regeringen og Danske Regioner.

Aktiv industripolitik og fokus

”Tallene og analysen viser, at der er sket en udfladning af klinisk forskning til områder med lavere omkostninger. Der er dog også - måske mere overraskende og interessant - data der viser, at en aktiv industripolitik og fokus hjælper – selv i lande med højt omkostningsniveau,” hedder det i rapporten, hvori det også fremgår, at hospitalernes struktur har betydning:

”Større enheder, både fysiske og virtuelle, fremmer og billiggør rekruttering. Man kan således ud fra tallene konkludere, at strukturelle vilkår og politiske tiltag har haft en stor indvirkning på aktivitetsniveauet i de enkelte lande, og at pris alene ikke er afgørende.”

Alle er enige

Rigtig mange har bidraget til rapporten: Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Medicoindustrien, Dansk Industri, Dansk Erhverv samt repræsentanter fra regionerne og hospitalerne.

”… når der arbejdes sammen om klinisk forskning mellem det offentlige og industrien på rette måde, er der tale om en symbiose mellem erhvervsudvikling, uddannelse, offentlig og privat forskning.

Stort set alle, der har deltaget i arbejdet med denne rapport, eller som er blevet interviewet, er enige om, at der via denne symbiose skaffes midler og viden, som ellers ikke ville være til stede. Der er mulighed for at drive offentlig forskning for de penge, der skaffes via den kliniske forskning, der udføres for Industrien,” fremgår det af rapporten, der også oplyser, at det er planen, at processen startes efter sommerferien.

Koordinatorer udpeget

Reelt rykker regionerne allerede. Af det høringsbrev, der er sendt til de høringsberettigede, skriver direktør Lone Christiansen: "Sundhedsdirektørerne i regionerne har netop godkendt udpegning af regionale koordinatorer og standardkontrakter er under implementering.”

Her er konklusionerne i rapporten:

Konklusioner – tiltag på kort sigt. Der foreslås følgende initiativer:

• Der udpeges en regional koordinator i hver region – kaldet ”Én indgang til kliniske forsøg”

• Der etableres et formelt netværk imellem disse fem indgange

• Der udrulles en fælles kommunikation i hver region, der fortæller om roller og ansvar for de involverede parter

• Der udarbejdes en række standardkontrakter, som gøres tilgængelige og på sigt indføres incitamenter til at undgå kontraktændringer

• Der oprettes via Én Indgang adgang til registre til brug for rekruttering

• Der oprettes fra centralt hold forskning i rekrutteringsproblematikker; alt fra aktiv brug af registre til praktisk rekrutteringsstrategi skal være temaet for en dansk satsning på området. Vi foreslår, at der afsættes midler hertil

• Der gøres klar til at oprette, via incitamentsordninger og fokus på specifikke sygdomme, flere sygdomsspecifikke netværk og bedre registre til sjældne sygdomme

• Der tages ledelsesmæssige initiativer til at fokusere på: i) Opbakning til industrisamarbejde, ii) skabe kritisk masse ved at lave større enheder (fysiske eller virtuelle), iii) ansættelse af teams med multidisciplinær baggrund til at forestå det praktiske arbejde, iv) at der afsættes tid til at opbygge dokumentation for kvalifikationerne til at arbejde for Industrien, v) at der bruges kræfter på at starte og udvikle praktiske aktiviteter til at rekruttere patienter, og vi) at der gennemføres en ændring af personalepolitikken, således at den har veldefinerede og accepterede karriereveje gennem klinisk samarbejde med industrien.

• Der kommunikeres mål eller vision baseret på 5 overordnede mål.

Konklusion – tiltag på længere sigt:

• Endnu mere udvikling af IT systemer til rekruttering, der kan finde og involvere patienter i klinisk forskning til gavn for både samfund, patient og industri. Platforme eksisterer i dag, men det foreslås at sikre, at disse initiativer gennemføres og kommunikeres.

• Den økonomiske styring tilrettes og ensrettes for at fjerne mulige kritikpunkter og sikre, at incitamenter er ensartede på tværs af sundhedsvæsenet. Der implementeres ensartet styring af brugen af de midler, som Industrien bidrager med.

• På sigt gøres Én Indgang til et initiativ, der omfatter alle funktioner: Mere samarbejde mellem parterne – Med dette projekt er processen startet – og kan med Én Indgang ressourcerne formaliseres operationelt.

• De juridisk uddannede personer i Én Indgang skal løbende diskutere og komme med forslag til at forsimple det lovgivningsmæssige og kontraktlige arbejde. Det foreslås, at der er en årlig rapportering og opdatering.

Læs Bent Hansens oplæg til rapporten her

Dyk i forskning har kostet dyrt