Neurosearch vil nedsætte aktiekapital med knap en halv mia.

Neurosearch kører i stilling til at kunne udstede nye aktier ved at gennemføre en regnskabsteknikalitet.
RITZAU FINANS

Biotekselskabet Neurosearch indkalder til ekstraordinær generalforsamling med det formål at nedsætte selskabets aktiekapital til cirka 24,6 mio. kr. fra nuværende 491,1 mio. kr.

Den nominelle værdi af selskabets aktier er i dag 20 kr. Men Neurosearchs aktier handles for tiden under den nominelle værdi. Således er kursen torsdag eftermiddag 15,9 kr. Og eftersom selskabsloven forbyder at udstede aktier under den nominelle værdi, vil Neurosearch ikke kunne udstede nye aktier, hvis selskabet skulle få lyst til det.

"Vedtagelse af forslaget vil give selskabet mulighed for at udstede nye aktier, hvis det måtte blive relevant og forudsat, at bemyndigelse fra aktionærerne er til stede," forklarer ledelsen.

En nedsættelse af aktiekapitalen vil hverken udvande eksisterende aktiebeholdninger eller have indflydelse på antallet af aktier ejet af den enkelte aktionær.

En særlig spidsfindighed ved Neurosearch-aktien er, at den i virkeligheden består af 20 underliggende aktier, der i dag har en pålydende værdi på 1 kr. Den pålydende værdi af disse underliggende aktier skal ifølge forslaget nedsættes til 5 øre, hvorefter de noterede aktier vil få en nominel værdi på 1 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også