Bavarian om statsstøtte til fase 3-forsøg på 800 mio. kr.: "Det er fake news"
![Der foreligger endnu ingen aftale om fase 3-støtte, siger Rolf Sass Sørensen, chef for investor relations hos Bavarian Nordic | Foto: Bavarian Nordic / PR](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article13222127.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7h7yxc76m52qc59ylcf.jpg)
Bavarian Nordic og den danske stat har endnu ikke indgået en aftale om støtte til et fase 3-studie med selskabets coronavaccinekandidat.
Det oplyser Rolf Sass Sørensen, der er chef for investor relations, til Ritzau Finans.
"Der har ikke været nogen aftale endnu, og derfor har vi ikke yderligere kommentarer," siger han.
Tidligere mandag oplyste EU, at unionen har godkendt statsstøtte til Bavarian Nordics fase 3-forsøg på 108 mio. euro - eller omtrent 800 mio. kr.
Men hverken Bavarian Nordic eller den danske stat har endnu oplyst noget. Og det hænger sammen med, at der endnu ikke er en aftale at fortælle om.
Aktien i Bavarian Nordic steg ellers kraftigt - med 13 pct. - umiddelbart efter nyheden for EU, og siden blev handlen suspenderet af fondsbørsen.
"Aktien er suspenderet, og det er den, fordi der ikke er nogen aftale. Det er fake news," siger Rolf Sass Sørensen.
"Hvis der var en aftale, havde vi selvfølgelig været ude med den. Og lige så snart, der eventuelt foreligger en aftale, vil vi selvfølgelig oplyse det, men det er endnu ikke tilfældet," fortsætter han.
EU godkender dansk støtte på 108 mio. euro til Bavarians covid-19-vaccine
Bavarian sætter gang i fase 2-studie med covid-19-vaccine
Bavarian-aktien sendt i børspause efter støttenyt
Sydbank: Millionstøtte til Bavarians fase 3 fjerner usikkerhed fra aktien