Bavarian-aktien sendt i børspause efter støttenyt

Hverken selskabet eller den danske stat har været ude officielt at bekræfte nyheden om, at EU har sagt god for 800 mio. kr. dansk støtte til udviklingen af Bavarian Nordics covid-19-vaccine. Derfor har fondsbørsen sat handlen med aktien på pause. Opdateret
Aktien i Bavarian Nordic er mandag middag blevet sendt i børspause. | Foto: Deutsche Bank/PR
Aktien i Bavarian Nordic er mandag middag blevet sendt i børspause. | Foto: Deutsche Bank/PR
af ritzau finans

Aktien i Bavarian Nordic er mandag middag blevet sendt i børspause, efter at EU har oplyst, at unionen har godkendt en statslig støtte til selskabets fase 3-forsøg med en coronavaccinekandidat.

Støtten lyder på 108 mio. euro og er et tilbagebetalingspligtigt forskud.

Selskabet har endnu ikke selv oplyst noget til børsen, og der har heller ikke været nyt fra den danske stat, og derfor er handel med aktien suspenderet.

"Vi afventer meddelelse fra selskabet, siger Jakob Kaule, overvågningschef hos Nasdaq i København," til Ritzau Finans.

Han oplyser samtidig, at Nasdaq har været i kontakt med selskabet, men at han ikke kan oplyse, hvornår en meddelelse lander.

Inden børspausen nåede aktien at stige med 13 pct. oven på nyheden, og det er derfor, at Nasdaq reagerer.

"Det sker for at sikre, at markedet bliver ordentligt informeret, at der er fuld transparens og lige tilgang til oplysningerne," siger han.

Bavarian Nordic får dansk støtte på 108 mio. euro til covid-19-vaccine 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også