Selskaber indgår milliardforlig efter opioidkrise i USA

En krise med de stærkt smertestillende opioider kostede fra 1999 til 2019 knap 500.000 mennesker livet i USA.
Foto: Patrick T. Fallon/AFP / AFP
Foto: Patrick T. Fallon/AFP / AFP
AF RITZAU

Fire amerikanske selskaber i medicinalbranchen skal betale sammenlagt 26 milliarder dollar - svarende til 164 milliarder kroner - for deres rolle i en omfattende og dødelig krise med opioider i USA.

Det er resultatet af et forlig, der har været over to år undervejs. Det skriver den amerikanske avis The Wall Street Journal.

De tre største distributører af medicin i USA, McKesson, Cardinal Health og AmerisourceBergen, skal betale 21 af de 26 milliarder dollar.

Det resterende beløb skal betales af medicinalproducenten Johnson & Johnson, der vurderes at have et mindre medansvar for krisen.

De fire selskaber har flere gange nægtet at have gjort noget galt.

Ifølge USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) mistede næsten 500.000 mennesker livet i USA mellem 1999 og 2019 på grund af overdoser med opioider, der er et stærkt smertestillende lægemiddel.

 

Kilde: USA indgår gigantforlig med selskaber bag opioidkrise 

Analytiker: Opioid-forlig rykket tættere for Teva efter J&J's forlig

Medicinalgigant i milliardforlig: Stopper salg af opioider i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også