Pfizer giver Mette Frederiksen kold skulder: Afviser vaccineproduktion i Danmark
Selvom coronavaccinen fra Pfizer og Biontech er den klart mest anvendte i det danske vaccinationsprogram, så skal de danske myndigheder ikke gøre sig store forhåbninger om at få selskaberne til at etablere en decideret produktion af vaccinen her i Danmark.
Det tog har for længst forladt perronen, for Pfizer har allerede kastet alle kræfter i at udvide den eksisterende produktion over hele verden og har nu ændret sine forventninger om at producere 1,3 milliarder doser i 2021 til at producere mere end 2,5 milliarder doser. Og fra næste år løftes produktionen yderligere til mere end 3 mia. doser.
Derfor har Pfizer ingen interesse i at begynde at overføre teknologisk viden til Danmark om selskabets mRNA-vaccine og starte byggeprocessen af en ny fabrik her i landet.
"Pfizer og Biontech har allerede opbygget et velfungerende setup med en række kontraktproducenter og samarbejdspartnere, og vi har investeret i en massiv opjustering af egen produktionskapacitet. Vi vurderer, at vi anvender vores ressourcer bedst i dette setup, så længe vi befinder os i en pandemisk fase," skriver Pfizer i en email til MedWatch.
Udeblev fra høring
I en nyligt afsluttet markedshøring, som Statens Serum Institut, SSI, har gennemført, var Pfizer derfor heller ikke blandt de selskaber, der udviste interesse for at starte produktion på dansk jord.
Det gjorde i stedet seks andre selskaber, heriblandt tre af verdens største medicinalvirksomheder, og netop Pfizers manglende interesse ærgerede Nils Strandberg Pedersen, som er tidligere adm. direktør for Statens Serum Institut.
Til MedWatch vurderede han, at netop Pfizer/Biontechs kraftige opskalering af produktionen har gjort den danske mulighed uattraktiv.
"Jeg tror ikke, at Pfizer tænker, de behøver at have kapacitet i Danmark ud over den, de i forvejen har og udvider," sagde han.
Pfizers fravær i markedshøringen er bemærkselsværdig, da statsminister Mette Frederiksen tidligere har udtrykt en præference for at starte produktion af en vaccine baseret på mRNA-teknologien, som netop Pfizer/Biontech har anvendt.
Og da heller ikke Moderna, der står bag den anden godkendte mRNA-vaccine, deltog i markedshøringen, er udsigterne til at kunne opfylde statsministerens ambition derfor uklare.
Usikkerheden hersker
Blandt de seks virksomheder, der deltog i markedshøringen, har kun Sanofi tidligere annonceret ambitioner om at kunne lancere en mRNA-vaccine i form af lægemiddelkandidaten MRT5500, der er udviklet sammen med Translate Bio og aktuelt undersøges i et fase 1/2-forsøg. Denne vaccine ventes tidligst godkendt i 2022.
Hvorvidt et kommende udbud derfor vil omfatte et krav om, at en vaccine produceret i Danmark skal være baseret på mRNA-teknologien, er usikkert.
Statsministeriet henviser til Erhvervsministeriet for flere detaljer om udbuddet, og MedWatch har derfor spurgt, hvad tidsplanen mere præcist er for arbejdsprocessen, om der er en åbning for flere forskellige teknologier, og hvad samspillet mellem det offentlige og private mere konkret kan bestå af.
Erhvervsministeriet ønsker dog ikke at svare direkte på spørgsmål om udbuddet eller markedshøringen, men skriver i en mail til MedWatch:
"På baggrund af dialogen med vaccineproducenterne i markedsundersøgelsen pågår videre overvejelser om muligheden for at igangsætte et offentligt udbud om indkøb af covid-19-vacciner produceret i Danmark. Det gælder også overvejelser om, hvilke krav et eventuelt udbud ville kunne indeholde samt tidsplan."
SSI er ikke vendt tilbage på MedWatchs henvendelse.
