Der er delte meninger om regeringens nye planer for danske produktion af coronavacciner i 2022. Om alt fra finansieringen til hvordan det skal udføres, og hvem der er mest egnet til at stå for det.

Nils Strandberg, tidligere adm. direktør for Statens Serum Institut, er en af dem, som ser flere problemer i regeringens planer, herunder i, at statsminister Mette Frederiksen prioriterer mRNA-vaccineteknologien over alt andet.

For i praksis udelukker det de to vacciner, der er udviklet på dansk jord - hos henholdsvis Statens Serum Institut og i et konsortium anført af Adaptvac og Bavarian Nordic - da disse begge er baseret på en anden vaccineteknologi.

"Det er helt klart et relevant spørgsmål, om det virkelig er den rigtige prioritering af lave en mRNA-vaccinefabrik i Danmark, når produktionen allerede er ved at blive voldsomt udvidet i Europa," siger han til MedWatch og tilføjer:

"Set i det lys, er det så virkelig der, hvor vi bedst muligt kan bidrage til vaccineindsatsen? Eller skulle vi måske hellere bidrage med noget nyt? Det kunne eksempelvis være med en ny vaccine, som den Adaptvac arbejder på, som tegner meget lovende."

Bavarian Nordic, som ejer rettighederne til Adaptvacs coronavaccine, har for nyligt rejst penge til at køre kliniske studier til og med fase 2 – vaccinen er for øjeblikket ved at blive testet i fase 1.

Mere end corona

Mindre skeptisk er Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet. Hun ser spændende perspektiver i regeringens beslutning om at prioritere mRNA-vacciner.  

"Jeg synes, det lyder fornuftigt, da man med sådan en beslutning vælger at lægge penge i fremstillingen på en teknologi, som har vist sig både effektiv og sikker, og som er let at tilpasse i forhold til eksempelvis nye coronavarianter," siger Camilla Foged.

Samtidig påpeger hun også, at perspektiverne i mRNA-vaccineteknologien rækker udover bare corona-vacciner og også kan have potentiale på andre områder. Eksempelvis inden for kræftområdet, som var Biontechs oprindelige interessefelt før covid-19.

Det er en betragtning, som Nils Strandberg for sin vis deler med Camilla Foged, men han finder ikke nødvendigvis det ensporede fokus på mRNA for givtigt.  

"Ekspertise i mRNA er bestemt attraktivt at få til Danmark, da teknologien er spændende. Det kan sagtens være, at det virkelig er den rette teknologi til det her område, men der er stadig mange vaccineprojekter i gang, som ikke benytter sig af mRNA, så jeg ser ikke nogen grund til at udelukke dem," forklarer han.

Han påpeger, at den metode som Adaptvac anvender er lig den, som amerikanske Novavax også benytter. Indtil videre tyder data på, at denne tilgang, ligesom mRNA, også er forholdsvis let at tilpasse nye coronavarianter.

Samtidig er denne vaccineklasse især spået muligheder i forhold til markedet for booster-vacciner, altså til fremtidige revaccination.

Sent i spillet

Et af de store hensyn i forhold til produktion af vacciner, er tiden, det tager at etablere denne, og netop produktionen af mRNA-vacciner er særligt kompliceret.

"Seruminstituttets vaccine er endnu ikke nået frem til klinikken, og selvom Adaptvacs vaccine ser lovende ud, så er den stadig meget tidligt i processen, og den mangler penge for at kunne gå i gang med fase 3-studier. Så det vil afgjort også være et sats, hvis vi skulle vente på de her data, før der bliver taget en beslutning om produktion," forklarer Camilla Foged.

"Det er allerede ved at være sent at sætte produktion i gang, og hvis vi venter endnu længere med at tage stilling, så vil løbet for alvor ved at være kørt. Så det giver god mening med den prioritering," siger hun.

Skulle det alligevel vise sig, at Adaptvac-vaccinen eller seruminstituttets vacciner er overbevisende kandidater, så vil det heller ikke være nær så krævende at stable produktionen på benene.

Løbet er ikke kørt

Håbet fra Bavarian Nordics side har været, at man indhente offentlig støtte til at køre vaccinen i mål. Enten fra den danske stat eller uden for Danmarks grænser.

Hos Sydbank ser senioranalytiker Søren Løntoft Hansen det ikke nødvendigvis som et endeligt slag mod Bavarian Nordics planer, at regeringen nu lægger vægt på produktionen af mRNA-vacciner på dansk jord.

"I forhold til at sikre forsyningen er der to spor. Det ene er i forhold til at etablere vaccineproduktion, sådan som Mette Frederiksen lægger op til, det andet er finansiering af udviklingen af vacciner som eksempelvis Bavarian Nordic og Adapvacs, men jeg tror ikke nødvendigvis, at det er et spørgsmål om det bliver det ene eller det andet," siger han til MedWatch og tilføjer:

"I første omgang ser det dog ud som om, at det er produktionssporet, som regeringen vil fokusere på, og det var nok ikke det, som Bavarian Nordic havde håbet på, men det er ikke ensbetydende med, at støtte ikke kan komme på et senere tidspunkt."

Han påpeger dog også, at Bavarian potentielt vil være i stand til at kunne byde ind som kontraktproducent af mRNA-vacciner i Danmark, men hvorvidt det er attraktivt er det store spørgsmål. For øjeblikket er det stadig småt med informationer om, hvad det præcis vil indebære.

Hos Seruminstituttet har man netop indbudt til en markedshøring, som skal afsøge de forskellige muligheder for vaccineproduktion i Danmark.

Statsministeren vil have dansk vaccineproduktion i 2022

Bavarian Nordic: Dansk covid-vaccine kan være i produktion næste år

Lægemiddelindustri: Svært at se dansk vaccineproduktion næste år