Fremstilling af coronavacciner i USA drøner derudad

Vaccineproducenterne i USA øger produktionen og forventer nu at producere tre gange så mange vacciner i år end tidligere beregnet.
Foto: SAM YEH/AFP / AFP
Foto: SAM YEH/AFP / AFP
af ritzau finans

Amerikanske producenter af coronavacciner øger produktionen og fremstiller langt flere doser om ugen end tidligere på året, hvilket fremskynder massevaccinationskampagnen i USA.

Producenterne ventes samlet set at kunne producere 132 mio. vaccinedoser i indeværende måned, hvilket næsten er en tredobling af sidste måneds tal.

Det skriver Wall Street Journal.

Efter en langsom start er det nu blevet muligt for Moderna samt Pfizer og partneren Biontech at øge produktionsmængderne gevaldigt.

Ifølge avisen bygger fundamentet for den øgede produktion på erfaringer og håndteringsmetoder, der først er blevet mulige nu.

Pfizer har blandt andet fundet en måde, hvorpå det er muligt at strække knappe forsyninger af specielle filtre ved at genbruge dem, mens Moderna har formået at forkorte selskabets inspektions- og pakketid, skriver Wall Street Journal.

Med en nylig godkendt vaccine fra Johnson & Johnson er der for alvor blevet sat gang i vaccinationshjulet i USA.

"Vi kan forvente at se en betydelig forøgelse af udbuddet i USA i løbet af den næste måned eller deromkring. De tidligere flaskehalsproblemer med materialeindkøb er nu blevet fikset," siger Eric Toner, der er seniorforsker hos John Hopkins Center for Health Security, til Wall Street Journal.

Både produktionen og administrationen af vaccineskud er steget kraftigt de seneste uger, og der vaccineres nu i gennemsnit 2,5 mio. amerikanere dagligt, hvor tallet i begyndelsen af januar lød på cirka 500.000, skriver avisen.

Medicinalkæmper er i gang med at "vende hver en sten" i forsøget på at sikre flere vaccinedoser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også