Bristol-Myers Squibb forsvarer køb af Celgene over for kritiske investorer

Kritiske investorer i Bristol-Myers Squibb har stillet spørgsmålstegn ved selskabets køb af Celgene. Derfor offentliggør Bristol-Myers Squibb nu et skriftligt forsvar og en uddybet begrundelse for opkøbet til næsten 600 mia. kr.
Trods kritik fra aktionærer forventer Bristol-Myers Squibb stadig, at opkøbet af Celgene bliver realiseret. | Foto: /Ritzau/AP/Mel Evans/
Trods kritik fra aktionærer forventer Bristol-Myers Squibb stadig, at opkøbet af Celgene bliver realiseret. | Foto: /Ritzau/AP/Mel Evans/

Først var det Bristol-Myers Squibbs (BMS) største investor, Wellington Management, der udtrykte bekymring over opkøbet af Celgene, og hurtigt efter fulgte den aktivistiske investor Starboard Value efter med en udmelding om, at de med deres 1,63 mio. aktier vil stemme imod handlen.

Det får nu BMS til at reagere og offentliggøre et modsvar til investorernes kritik. I en pressemeddelelse indleder de med at sige, at de hilser alle holdninger fra deres aktieejere velkomne, men derefter forsøger de at tilbagevise al kritik af opkøbet.

De fremhæver, at kombinationen af de to firmaer vil styrke BMS’s ledende position inden for onkologi, immunologi, inflammation og hjertekarsygdomme.

”Vi vil også drage fordel af en udvidet tidlig- og sen-stadie pipeline markeret af seks nært forestående produktlanceringer, hvor de fem er fra Celgene, som har et samlet omsætningspotentiale på 15 mia. dollars,” skriver Bristol-Myers Squibbs.

I pressemeddelelsen skriver BMS, at selskabet og Celgene fortsat forventer, at opkøbet vil realiseres i tredje kvartal af 2019 efter godkendelse af aktionærerne i begge firmaer.

Bristol-Myers Squibbs største investor modsætter sig Celgene-handel

Rekordopkøb koster BMS og Celgene 6,5 mia kr i vederlag

Mens vi venter på milliardfusion: Celgene indgår to nye aftaler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også