28 medicinalselskaber skruer op for de amerikanske priser til januar

En række medicinalselskaber, herunder Novartis og Bayer, vil hæve priserne på deres medicin i det nye år, og går dermed imod presset fra USA’s myndigheder om at levere lavere priser til de amerikanske patienter.
Foto: Thomas Borberg/POLFOTO/arkiv
Foto: Thomas Borberg/POLFOTO/arkiv

28 forskellige medicinalvirksomheder har lagt an til at hæve priserne på deres lægemidler i det nye år. Det gælder blandt andre Novartis, Bayer, GlaxoSmithKline og Biogen.

Det skriver Reuters.

Medicinalselskaberne har ellers været under massivt pres igennem 2018 fra såvel Trump-administrationen som oppositionen for at sænke priserne, som har betydet, at flere medicinalselskaber er blevet hængt ud offentligt for deres høje priser, ligesom andre, herunder Novo Nordisk, har fået retssager på halsen.

I en periode så det ellers ud til at udskamningen var lykkes. Efter at være blevet svinet til af Trump på twitter, rullede Pfizer nogle planlagte prisstigninger tilbage, og blev bakket op af Bayer, Novartis, Allergan og flere andre selskaber, og i anden halvdel af 2018 var noget af farten da også taget at den opadgående tendens.

Men selskaberne havde kun forpligtet sig til at holde igen med prisstigningerne frem til 2019.

Novartis fortæller Reuters, at selskaber regner med at hæve listepriserne på 14 pct. af de produkter, som selskaber sælger i USA med i gennemsnit 4,7 pct. Her forsvarer man prisstigningerne med, at rabatterne vokser mere end det, hvorfor Novartis regner med et prisfald på 5 pct. på tværs at den amerikanske medicinalportefølje.

Anklagere kulegraver Teva og 15 andre kopiproducenter for karteldannelse

Trods prisfurore sætter Merck sine priser op

Pfizer trodser Trump - på vej med prisforhøjelser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også