Trods prisfurore sætter Merck sine priser op

Mens debatten om medicinpriserne igen er blusset op i USA, sætter amerikanske Merck ikke desto mindre prisen op på fem lægemidler, herunder den storsælgende kræftmedicin Keytruda.
Foto: AP Photo/Mel Evans
Foto: AP Photo/Mel Evans

På trods af Trump administrationens fornyede trusler om at lægge bånd på medicinalindustriens priser, er fem lægemidler fra den amerikanske medicinalproducent Merck - der i Europa går under navnet MSD - steget i pris i november.

Det skriver Reuters.

Priserne er steget mellem 1,5 og 6 pct. på fire af Mercks vacciner og så immunterapien Keytruda, som i forvejen forventes at indhente 7 mia. dollar i salg for 2018. Den gennemsnitlige prisstingen holder sig dog på den rigtige side af inflationsniveauet. Det er netop prisstigninger, der overgår det inflationsniveauet, som Trump administrationen har langet ud efter i sit seneste udspil. Så lige umiddelbart ser Merck ud til fortsat at være på den rigtige side af sundhedsmyndighederne.

Mercks nye prisstigninger følger i hælene på en række prissænkninger i juli. Her var dog tale om enten ældre produkter eller et produkt som selskabets hepatitis medicin, et område hvor Merck ikke har en særlig stor markedsandel.

En talsperson fra Merck siger, at den gennemsnitlige pris for den samlede portefølje, inklusive rabatter, faldt med 1,9 pct. sidste år.

Trump vil fjerne statsligt tilskud til visse lægemidler

Pfizer trodser Trump - på vej med prisforhøjelser

Medicinalselskabernes aktier stiger på lammet Trump 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også