MedWatch

Pfizer trodser Trump - på vej med prisforhøjelser

Hver tiende af Pfizers produkter vil næste år få forhøjet prisen, og dermed er den store amerikanske medicinalkoncern i direkte modstrid med Trump-regeringen, der vil have priserne på medicin ned.

Foto: AP Photo/Richard Drewm Fuke

Den amerikanske medicinalgigant Pfizer er på vej med nye prisforhøjelser. Dermed gør koncernen en ende på den prisfrysning, man indførte tidligere i år, og samtidig trodser man den amerikanske præsident Donald Trumps ønsker.

Samlet vil hver tiende af Pfizers præparater, eller 41 midler i alt, fra næste år opleve en prisforhøjelse på gennemsnitligt 5 pct., skriver Bloomberg News.

Donald Trump sikrede sig ellers en indefrysning af priserne i år, da han i juli i en direkte forhandling med topchef i Pfizer, Ian Read, indgik en aftale. Inden da havde Trump udtalt, at Pfizer burde "skamme" sig.

Juli-aftalen gjaldt dog kun til udgangen af 2018, eller indtil Donald Trumps tiltag til at sænke omkostningerne for medicinalbranchen blev implementeret, hvilket ikke er sket.

I forbindelse med regnskabet for tredje kvartal varslede Pfizer, at man ville vende tilbage til normalen med prisstigninger.

"Jeg venter, at vores tilgang ved udgangen af året vil være at karakterisere som normal forretning. Vi prissætter i markedspladsen. Vi prissætter i konkurrencedygtigt, og vi vil træffe de beslutninger i slutningen af året eller i januar," sagde Ian Read, ifølge Bloomberg News på en telekonference.

En talsmand for Trump-administrationen kommenterer Pfizers planer med, at der er "perverse" tilskyndelser i sundhedssystemet til at sætte priserne op.

USA's politikere barsler med ny lov: Reklamer for medicin skal indeholde en pris

Amerikanske læger opfordrer til indgreb mod insulinpriser

Pfizers topchef træder tilbage - afløser fundet internt 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier