Indkøbsorganisationer jubler over Trumps tiltag mod høje medicinpriser

Trods løfter om det modsatte ser de store indkøbsorganisationer i USA ud til at gå ram forbi i de tiltag, Trump-regeringen lancerer for at nedbringe høje medicinpriser i landet. Tiltagene begejstrer derfor branchen.
Foto: Express Scripts/PR
Foto: Express Scripts/PR

Da præsident Donald Trump rullede sin såkaldte drug pricing blueprint ud, var det med en melding om at særligt de store indkøbsorganisationer i USA ville stå for skud i regeringens tiltag for at få nedbragt priserne på medicin.

Siden er der kommet flere konkrete forslag til, hvordan priserne skal nedbringes, men indtil videre ser disse indkøbsorganisationer - eller pharmacy benefit managers (PBM) - ikke ud til at blive påvirket i en negativ retning.  Og det er PBM'erne naturligvis ganske godt tilfredse med, skriver CNBC.

"Det her er faktisk alle de løsninger, vi kom med i vores svar til Trumps 'blueprint'," siger Steve Miller, der er adm. direktør for landets største PBM, Express Scripts, til mediet.

"Det er hvad vi gør"

Trump har blandt andet sagt, at han vil sikre, at de amerikanske medicinpriser i højere grad følger priserne i andre vestlige markeder, f. eks. i den del af det offentlige sundhedprogram Medicare, som hedder Part B og blandt andet dækker infusionsmedicin, der skal gives på klinikker.

I denne uge kom Trump-administrationen så med sit seneste forslag om at indføre såkaldt step therapy i Medicares Part D, som dækker receptpligtige lægemidler, der udleveres fra et apotek. Her vil man give mulighed for at være mere selektiv med hvilke lægemidler, der bruges inden for seks store terapiklasser såsom kræft- og HIV-behandling.

"Vi sagde faktisk: 'Lad os kigge på international benchmarking, lad os kigge på Medicare Part B og gøre det mere konkurrencedygtigt'. Når du ser på, hvad de faktisk foreslår, så er det, hvad PBM'erne gør," tilføjer Steve Miller.

Samme positive meldinger har man ifølge mediet hørt fra Larry Merlo, der er adm. direktør for CVS Health, som styrer landets næststørste PBM, og John Prince, der styrer nummer tre på det marked, OptumRx ejet af selskabet UnitedHealth.

Andre mellemmænd kan stå for skud

PBM'erne forhandler priser og dækning af lægemidler med medicinalselskaber og udarbejder tilskudslister for forskellige sundhedsplaner fra for eksempel forsikringsselskaber på det amerikanske marked, og de kan ses som en slags mellemmænd.

Mens de ikke ser ud til at blive ramt specielt hårdt af Trump-administrations hidtige tiltag, så findes der i USA også en række andre aktører, der opererer i leddene mellem producenterne og pateinterne og snupper en del af kagen. Og flere af dem kan stadig ende med at tabe på Trumps forsøg på at nedbringe priserne på medicin i USA, skriver CNBC.

Trump vil fjerne statsligt tilskud til visse lægemidler 

Trump foreslår prishug på medicin: USA skal følge andre landes priser 

Amerikanske sundhedsgiganter får grønt lys til fusion vurderet til 445 mia kr 

USA's politikere barsler med ny lov: Reklamer for medicin skal indeholde en pris 

Trump vil stoppe udlandets 'nasseri' på amerikansk innovation 

Trump pønser på lovændring, der går i kødet på rabatter og mellemmænd 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også