Genmab-chef: Fiasko inden for solide tumorer skyldtes ikke Darzalex

Genmabs topchef Jan van de Winkel siger nu, at selskabets fejslåede studie med Darzalex mod solide tumorer ikke skyldtes midlet selv, men i stedet andre omstændigheder. Dermed er der grundlag for at afprøve indikationen igen trods dødsfald i første forsøg, siger han.
Jan van de Winkel, topchef i Genmab, mener fortsat, at der er grundlag for at teste Darzalex mod solide tumorer - men siger også, at selskabet nu skal være "superforsigtige." | Foto: Stine Bidstrup/arkiv/POLFOTO
Jan van de Winkel, topchef i Genmab, mener fortsat, at der er grundlag for at teste Darzalex mod solide tumorer - men siger også, at selskabet nu skal være "superforsigtige." | Foto: Stine Bidstrup/arkiv/POLFOTO

Genmab har i de seneste måneder forsøgt at granske, hvordan et studie med Darzalex mod solide kræfttumorer kunne gå så galt, at der forekom flere dødsfald blandt patienter, der fik Darzalex, end patienter, der fik placebo.

Nu siger Jan van de Winkel, topchef i Genmab, til Børsen, at patienterne døde på grund af sygdommen og ikke på grund af et muligt sikkerhedsproblem med Darzalex.

Han forklarer i stedet, at patienterne i studiet var nødt til at modtage høje doser af kortikosteroider for at kunne trække vejret selv, og at kortikosteroider kan blokere effekten af immunterapier.

"Det kan have stoppet den positive virkning af lægemidlet, og kan du kombinere det med andre lægemidler uden brug af kortikosteroider, så er det måske vejen frem, og jeg tror, at der er en fremtid for at teste det igen, men det vil tage tid, og vi er selvfølgelig nødt til at være superforsigtige," siger Jan van de Winkel til Børsen.

Genmabs partner Janssen trak stikket på studiet i maj til Genmab-aktionærernes skuffelse, og selvom analytikerne spekulerede i, at det kunne være en dødsdom for Darzalex mod solide tumorer, så sagde Jan van de Winkel dengang, at det var for tidligt at droppe arbejdet.

Genmab-partner stopper lungekræft-studie med Darzalex: Analytiker forventer kursfald

Sydbank: Det ser sort ud for Darzalex i solide tumorer

Genmab: For tidligt at afskrive Darzalex i solide tumorer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også