Handelsbanken sænker kursmålet for ALK-aktien

En ny strategiplan for allergikoncernen ALK får også Handelsbanken til at sænke sine forventninger til kursudviklingen for ALK-aktien.
Foto: THOMAS C. K. PRISKORN
Foto: THOMAS C. K. PRISKORN
AF RITZAU FINANS

Handelsbanken er ikke blevet overbevist af medicinalselskabet ALK-Abellós nye strategi, der blev offentliggjort mandag.

Banken fastholder sit negative syn på aktien med anbefalingen "reducer", mens kursmålet sænkes til 830 kr. fra 976 kr., fremgår det af en kommentar.

Handelsbanken noterer, at analytikerne samlet set har sænket deres indtjeningsforventninger i kølvandet på offentliggørelsen af selskabets nye strategi, men Handelsbanken er stadig afventende i forhold til at få et for positivt syn på aktien.

"Det skyldes, at vi skal være sikre på, at risikoen for at konsensus vil gå ud og sænke deres estimater yderligere er aftaget helt. Indtil der er et klart bevis herpå, så anbefaler vi ikke investorerne til at købe op i aktien," skriver Handelsbanken.

ALK-Abellós nye strategi, der blev offentliggjort mandag, indeholder blandt andet en investering på 1 mia. kr. for at styrke markedspositionen på det nordamerikanske marked.

Investeringen vil ifølge medicinalselskabet lægge en dæmper på indtjeningen i transformationsperioden de næste to til tre år.

For at skaffe penge til investeringerne har selskabet droppet udbyttet og varsler samtidig mulighed for at sælge nye aktier gennem en kapitaludvidelse.

ALK-aktien falder onsdag 3,6 pct. til 723,50 kr.

Jyske Bank anbefaler salg af ALK-aktien

Jefferies skærer 200 kr af kursmålet for ALK-aktien

ALK-aktien når laveste niveau i to år efter annoncering af ny strategi

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også