MedWatch

Jefferies skærer 200 kr af kursmålet for ALK-aktien

Medicinalvirksomheden ALK's bebudede investeringer som del af en ny strategiplan får finanshuset Jefferies til at dæmpe forventningerne til ALK-aktien.

Foto: ALK, PR

ALK-Abellós nye treårige investeringsplan er dyrere, end Jefferies har forudset, og derfor skærer det amerikanske børshus kursmålet til 900 kr. fra 1100 kr. Anbefalingen er uændret "hold", viser et analysenotat.

Jefferies vurderer, at ALK's vækststrategi er opnåelig, og at omsætningen efter et mindre fald i 2018 herefter vil vokse med årligt mindst 10 pct. organisk.

Også planen om senere at nå en indtjening på brancheniveau svarer til de driftsmarginer, Jefferies på forhånd havde estimeret. I 2023 estimerer Jefferies, at driftsmarginen er øget til 20 pct., mens den i 2025 ventes at nå 26 pct.

"Imidlertid er det kortsigtede marginpres, som er nødvendiggjort af øgede investeringer for at nå målsætningen meget større, end vi havde ventet, hvilket gør indhug i den estimerede indtjening i 2018-2020 og nødvendiggør 1 mia. kr. i finansiering," begrunder Jefferies.

Børshusets nye kursmål tager desuden højde for, at ALK sløjfer udbyttet i 2018 og 2019.

Forsiden lige nu

Zealand Pharma indgår australsk samarbejde

Zealand Pharma har indgået et nyt samarbejde med et australsk selskab rettet mod udvikling af peptid-baserede lægemidler mod mavetarmlidelser – det danske biotekselskabs helt store fokusområde.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier