Skuespiller skal hjælpe Novo med at få flere diabetikere i behandling

Novo Nordisk har hyret den amerikanske skuespiller og komiker Anthony Anderson til at stå i spidsen for en ny kampagne, der skal få flere diabetikere til at holde sig til deres behandling med medicinske produkter mod sygdommen.
Foto: /Ritzau/AP/Richard Shotwell
Foto: /Ritzau/AP/Richard Shotwell

Den amerikanske skuespiller og komiker Anthony Anderson bliver nu frontfigur for en ny kampagne som lanceres i samarbejde med Novo Nordisk i USA. Det oplyser det danske medicinalselskabs amerikanske afdeling i en pressemeddelelse.

Det nye samarbejde blev annonceret på World Diabetes Day tirsdag i denne uge.

Kampagnen, som går under navnet "Get Real About Diabetes" skal være med til at få flere amerikanere med type 2 diabetes til at holde sig opdaterede om deres sygdom og dedikerede til deres diabetesbehandlingsplan, hedder det i pressemeddelelsen.

Anthony Anderson, der er kendt for mindre roller i film som blandt andet Transformers og Jeg, Mig & Irene, men nu har stor succes med TV-serien Black-ish, blev selv diagnosticeret med type 2-diabetes i 2001.

"I lang tid efter min diagnose tog jeg ikke type 2-diabetes så alvorligt, som jeg burde have gjort, og jeg kæmpede for at få mit blodsukker under kontrol. Men da min far gik bort på grund af diabeteskomplikationer, reflekterede jeg over, hvad sygdommen gjorde ved mig, og jeg indså, at der var brug for forandring," udtaler skuespilleren.

Injektioner gjorde forskellen

Anthony Anderson påpeger i kampagnen, at han har haft lettere ved at styre sit blodsukker, efter han gik med til behandling med "et injicerbart lægemiddel". Det specificeres ikke, hvilken slags lægemiddel, der her er tale om - formentlig fordi, det ville være på kant med markedsføringsreglerne i USA - men der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at han taler om enten insulin eller GLP-1-midler, som udgør grundstenen i Novo Nordisks forretning.

Formålet med "Get Real About Diabetes" er, at vise Anthony Anderson i hans hverdag og fortælle hans historie om at leve med diabetes for at "oplyse, engagere og motivere folk, som måske kæmper med deres daglige diabetesbehandling."

Det er i øvrigt ikke først gang, at skuespilleren slår sig sammen med et stort medicinalselskab på området. Han har således også tidligere hjulpet Eli Lilly med kampagnen Fearless African-Americans Connected and Empowered (F.A.C.E.). Her var formålet at oplyse afroamerikanere om, at type 2-diabetes ikke er en sygdom, som kun rammer ældre.

Novo-frontkvinde anklaget for racisme 

Novo Nordisks nye Victoza-kendis vækker postyr i USA 

Basketball-legende skal tale Novos sag 

Novo Nordisk får muligt PR-problem i Canada 

Filmstjerne bliver blikfang for ny Shire-kampagne 

Kim Kardashian skaber problemer for medicinalselskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også