Svensker er gået i gang med at genmodificere fostre

En forsker fra det svenske Karolinska Instituttet er som den første nogensinde begyndt at bruge genredigeringsteknikken CRISPR-Cas9 til at modificere generne i raske fostre fra mennesker.
Foto: AstraZeneca/PR
Foto: AstraZeneca/PR

Mens der udkæmpes en juridisk kamp i USA om retten til at bruge den nyopdagede og meget omtalte genredigeringsteknik CRISPR-Cas9, så er en svensk forsker nu gået i gang med at bruge teknikken til at genmodificere menneskefostre.

Det skriver det amerikanske public service-medie NPR, som har talt med hovedpersonen.

NPR har besøgt Fredrik Lanner på det anerkendte svenske universitet Karolinska Instituttet, hvor han sammen med sine kolleger arbejder med at ændre generne i menneskefostre i de allertidligste stadier.

Han håber at lære mere om, hvordan generne regulerer den tidlige udvikling af fostrene. Derved kan man ifølge hovedpersonen finde nye måder at behandle infertilitet og muligvis også finde frem til nye behandlinger mod en række sygdomme.

”Hvis vi kan forstå, hvordan disse tidlige celler (stamceller, red.) rent faktisk reguleres i fosteret, så kan den viden hjælpe os i fremtiden til at behandle patienter med diabetes, eller Parkinsons, eller forskellige typer blindhed og andre sygdomme. Det er et nyt, spændende område for forskningen,” siger han til NPR.

Etiske implikationer

Men, som mediet påpeger, så er de etiske implikationer i det arbejde, det svenske forskerhold udfører, enorme.

Kritikere af brugen af genredigeringsteknikker vil formentlig pege på, at Fredrik Lanners arbejde er det første skridt på vej mod en verden, hvor ”designerbabyer” bliver en realitet.

Der lød ifølge mediet ramaskrig sidste år, da kinesiske forskere forsøgte at redigere DNA’et i menneskefostre, til trods for at de brugte defekte fostre, som ikke havde nogen jordisk chance for at udvikle sig til mennesker.

Men en måske endnu mere presserende problematik er, at man simpelthen ikke ved nok om CRISPR-teknikken til, at den er forsvarlig at bruge på mennesker endnu.

Uoverskuelige konsekvenser

”At skabe genetisk modificerede menneskefostre er faktisk ret farligt. Det er et skridt mod forsøg på at skabe genetisk modificerede mennesker. Det burde give anledning til alvorlige bekymringer,” siger Marcy Darnovsky til NPR.

Hun står i spidsen for Center for Genetics & Society, der er en amerikansk organisation, som rent faktisk støtter genforskning i menneskefostre.

Hun påpeger videre, at der kan ske fejl i forbindelse med genredigeringen, som kan frembringe helt nye sygdomme, som så vil blive give videre fra generation til generation.

”Når du redigerer generne i menneskefostre, så betyder det, at du ændrer generne i hver eneste celle i kroppen for alt afkom, enhver fremtidig generation, der udspringer fra det menneske. Så det er permanente ændringer, som formentlig ikke kan vendes igen, og som vi simpelthen ikke kender konsekvensen af,” siger hun.

 Kineserne starter også CRISPR-studier i mennesker 

 Etisk råd siger nej til CRISPR i forhold til fosterceller 

 Tre biotekvirksomheder i klemme i CRISPR-tvist 

 CRO køber bredt licens til CRISPR-teknologien 

 Tysk biotekselskab vælger side i genfejde 

 Ny aftale for genredigeringsselskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også