Merck-godkendelse er god nyhed for amerikanske betalere

Det vækker glæde blandt de amerikanske pharmacy benefit managers, at Merck & Co. i sidste uge fik godkendt en ny behandling mod hepatitis C, der kan tage kampen op med Gilead Sciences’ supersællert Harvoni.
Foto: Jeff Roberson/AP
Foto: Jeff Roberson/AP

Den amerikanske medicinalvirksomhed Merck & Co. – også kendt som MSD – fik sent sidste uge godkendt en ny behandling af hepatitis C af de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Og det vækker glæde hos landets pharmacy benefit managers, der forventer, at lanceringen af den nye hepatitisbehandling vil give dem større styrke ved forhandlingsbordet, når der skal snakkes priser med medicinalselskaberne.

Det skriver Reuters.

Et andet amerikansk selskab, Gilead Sciences, sidder på nuværende tidspunkt tungt på markedet for behandling af hepatitis C i USA med sine banebrydende midler Sovaldi og Harvoni.

Analytikere estimerer ifølge Reuters, at Gilead med et salg af hepatitis C-midler på svimlende 14 mia. dollars () for de første ni måneder af 2015 sidder på hele 93 pct. af dette marked i USA, mens AbbVie tegner sig for de resterende syv pct. Men det kan muligvis ændre sig med det nye middel fra Merck.

Gileads kombinationsbehandling Harvoni koster 94.500 dollars for 12 ugers behandling, mens Viekira Pak fra AbbVie går for 83.000 dollars for 12 uger. Men her vil Mercks Zepatier, der kombinerer stofferne elbasvir og grazoprevir og er blevet godkendt mod genotype 1 og 4 af levervirussen, få en listepris på "blot" 54.600 dollars.

Og landets fire største pharmacy benefit managers Express Scripts, CVS, Aetna og Anthem siger alle til Reuters, at man nu vil evaluere situationen på hepatitis C-området og kigge på omkostninger og medicinske fordele fra de respektive midler.

”Vi ser frem til at arbejde med Merck. At have flere forskellige klinisk effektive muligheder gør os igen i stand til at påvirke konkurrencen og gøre medicin billigere for vores kunder,” skriver Express Script i en e-mail til nyhedsbureauet.

 Grønt lys for flere hepatitis C-behandlinger 

 Gilead får ny topchef 

 Gilead indsender hepatitis-ansøgning og får godkendt aftale 

 Amerikansk fremdrift til Gileads hepatitis-behandling  

 Janssen dropper svensk hepatitis C-middel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også